pokal header web (2)

Simon Dahl fortsætter som cheftræner i Aalborg Håndbold

Den midlertidige aftale med cheftræneren gøres nu permanent, mens Henrik Kronborg fra den kommende sæson bliver ny assistenttræner.

33-årige Simon Dahl kom i sommeren 2023 til Aalborg Håndbold fra Nordsjælland Håndbold, hvor han overtog rollen som assistenttræner under daværende cheftræner Stefan Madsen.

Den rolle bemandede Dahl fortsat ved starten af indeværende sæson, men siden afskeden med Maik Machulla i starten af november 2024, har Simon Dahl indtaget rollen som cheftræner – en titel der nu gøres permanent frem til 30. juni 2027.

– Da Simon overtog roret var vi inde i en lidt urolig periode, men med 12 sejre ud af 12 mulige frem mod vinterpausen fik han for alvor stabiliseret tingene og vist hvad han kan som cheftræner.

– Derfor skulle der ikke mange overvejelser til fra vores side inden vi kunne tilbyde ham jobbet på permanent basis, hvilket vi ser utrolig meget frem til. Som træner er han dygtig både på det håndboldfaglige og i mandskabsbehandlingen og samtidig passer han rigtig godt ind i den kultur vi gennem en årrække har fået opbygget i Aalborg Håndbold. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at vi med Simon ved roret har fundet den rette mand til jobbet, siger direktør Jan Larsen.

Hos Simon Dahl er der også glæde over at en ny fast aftale er på plads.

– Først og fremmest er jeg stolt, men også ydmyg over at få muligheden som cheftræner for Aalborg Håndbold på fast basis. Selvom jeg har haft kasketten på i de seneste måneder, så har det ikke været en selvfølgelig for mig at det skulle ende sådan her.

– Jeg har altid haft drømmen om at blive cheftræner i en større klub, men at det nu er lykkes i Danmarks største og mest professionelle klub er noget jeg er utrolig glad for. Min familie og jeg befinder os rigtig godt i byen og jeg synes vi har en fantastisk trup, hvor jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet vi har igangsat, så vi forhåbentlig kan få sat endnu flere pokaler i skabet når sæsonen er omme, siger Simon Dahl.

Cheftræner Simon Dahl og kommende assistenttræner Henrik Kronborg

Fra den kommende sæson 2025/26 får den nyslåede cheftræner også en ny assistent, i det det danske landsholds nuværende assistenttræner Henrik Kronborg bliver ny mand i rollen.

Udover erfaringen fra landsholdet kommer Kronborg til Aalborg med erfaring fra Nordsjælland Håndbold, KIF Kolding København, Skjern Håndbold og senest HØJ Elite, hvor han fungerer som sportslig konsulent.

– Henrik er en erfaren træner med stor respekt om sin faglighed, ligesom han har prøvet meget i håndboldens verden og senest med det danske landshold har været med til at skabe store resultater.

Vi synes derfor, at han sammen med Simon Dahl kan udgøre en optimal trænerduo, i det begge kan tilføre holdet noget værdifuldt med hver deres kompetencer, siger direktør Jan Larsen.

Henrik Kronborg vil sideløbende med jobbet som assistenttræner for Aalborg Håndbold også fortsætte i samme rolle på det danske herrelandshold.

Rollen som assistenttræner i Aalborg Håndbold varetages for resten af denne sæson af U/19-træner Benjamin Batsberg, der har haft samme rolle siden starten af november 2024.

(Foto af Henrik Kronborg: Casper Horsnæs Larsen)

BSH10

Sejr i forårspremieren mod BSH

En tæt topkamp blev først afgjort i de sidste fem minutter, hvor Niklas Landin spillede en hovedrolle i sejren på 29-26. Efter knap halvanden måneds ventetid gjaldt det lørdag eftermiddag...
Machineseeker EHF Champions League  i Sparekassen Danmark  Arena Aalborg
Aalborg Håndbold-SC Magdeburg Foto: Henrik Hansen

Aalborg Håndbold forlænger med Fabian Norsten

Den svenske målvogter fortsætter som minimum i Aalborg Håndbold indtil sommeren 2027. Fabian Norsten kom til Aalborg Håndbold i sommeren 2023 og har siden da udgjort en stærk målmandsduo sammen...
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Mors-Thy Håndbold Foto: Henrik Hansen

Antonsen om premierekampen: “Jeg har glædet mig sindssygt meget”

Lørdag går det atter løs i Herreligaen, når Aalborg Håndbold gæster BSH. Se optakt til kampen med anfører René Antonsen. https://youtu.be/7-ttG-0UC1w Lørdagens kamp spilles kl. 16.00 i Jysk Arena i...

Håndbold i verdensklasse