Simon Hald på kontrakt i Aalborg Håndbold frem til 2018

Aalborg Håndbold har indgået en ny tre-årig kontakt med den nybagte A-landsholdsspiller Simon Hald, så parterne har papir på hinanden frem til sommeren 2018.
 
– Simon har allerede vist sit store potentiale og runder snart 100 liga-kampe som kun 20-årig. Det taler sit tydelige sprog. Desuden har han været anfører og ankermand på diverse U-landshold de seneste fem sæsoner. Hans spil har også resulteret i debut på A-landsholdet her i juni, og jeg er sikker på, at Simon er fremtidens mand både hos Aalborg Håndbold og på landsholdet, siger direktør Jan Larsen, Aalborg Håndbold.
 
– Simon er jo en af klubbens egne spillere, og det gør glæden ved at forlænge med ham i tre sæsoner ekstra stor, siger Jan Larsen.
 
– Aalborg Håndbold er min klub, og derfor er det helt naturligt for mig at forlænge aftalen. Klubben har givet mig chancen for at udvikle mig og vist mig stor tillid. Jeg vil arbejde hårdt til hver eneste træning og i hver eneste kamp for at være med til at vinde flere titler til klubben, siger Simon Hald.

09_09_2026_Aalbrog-PSG_116

Knorr foran EM-kvalifikationskampe med Tyskland

Juri Knorr er atter udtaget til det tyske landshold.
Aalborg - Celje

Se højdepunkter fra sejren over RK Celje

Gik du glip af gårsdagens sejr? Så se de bedste højdepunkter fra kampen lige her.
Aalborg - Celje

Sikker sejr over Celje

Aalborg Håndbold førte fra start til slut, da man onsdag aften besejrede RK Celje Pivovarna Lasko med 34-30 i EHF Champions League.

Håndbold i verdensklasse