I morgen, lørdag, kl. 15.00 gæster Nordsjælland Håndbold Aalborg, hvor vi skal forsøge at bygge videre på vores fornemme start med fire sejre ud af fire mulige i Herre Håndbold Ligaen.
I onsdags leverede vi en pragtpræstation i 11-måls sejren over Skjern Håndbold, og fokus er nu skiftet til at diske op med endnu én i weekendens kamp mod Nordsjælland, så vi kan bevare statussen som ubesejret.
Vores sjællandske gæster har ligeledes fået en fin start på sæsonen, og de står indtil nu noteret for tre kampe en sejr, en uafgjort og et nederlag. Heriblandt bl.a. et point i premieren på udebane mod Bjerringbro-Silkeborg.
I sidste sæson delte vi i porten med Nordsjælland, hvor det blev til en sejr på hjemmebane, mens vi led et nederlag på Sjælland.
Nordsjælland råder fortsat over sidste sæsons ligatopscorer Johan Meklenborg, der også i år er kommet godt fra start han fører holdet i scoringer efter tre opgør med 22 scoringer.
Med vores forrygende start ligger vi nummer 1 i Herre Håndbold Ligaen á point med TTH Holstebro men dog i front grundet bedre målscorer.
På diverse statistiklister er vi også godt repræsenteret fra starten af sæsonen. Mikael Aggefors og Kristian Sæverås er begge at finde i top 10 hos målmændene, når man ser på den samlede redningsprocent.
I angrebet er det Ómar Ingi Magnússon, der har strålet mest fra start. Han ligger lige udenfor top 3 på assistlisten med 20 assists, mens han også ligger godt til på målscorerlisten med 21 rene scoringer.
Holdstatistikkerne afspejler også vores gode start på sæsonen. Vi har indtil nu lukket færrest mål ind med 25 pr. kamp, mens vi også som hold står med højest redningsprocent. Derudover topper vi også listen for færrest tekniske fejl, mens vi ligger helt i toppen på et par øvrige lister også.
Vi håber at bygge videre på den gode start i morgen, så vi kan fortsætte vores gode start på sæsonen hjemme foran vores trofaste hjemmepublikum i Jutlander Bank Arena.
Der er kampstart kl. 15.00, og du kan fortsat købe din billet til opgøret lige her.