pokal header web (3)

Sjette Final4 deltagelse på otte år en realitet

En sublim holdindsats gav her til aften en sejr på 25-32 ude mod Mors-Thy i Santander Cuippens kvartfinale. Efter pausestilling på 12-13 viste vi for alvor klassen i anden halvleg, hvor vi trak fra og hev en sikker sejr i land.

Det var knald eller fald i dag, og det kunne man tydeligt mærke fra start. Efter en Møllgaard scoring i første angreb, kunne ingen af holdene få bolden i kassen de næste otte minutter.

Starten var præget af nervøst spil, hvor kampens betydning ikke var til at tage fejl af. I defensiven stod vi formidabelt, mens vi offensivt spillede med stor tålmodighed og kom frem til mange fine chancer.

Der var desværre for mange situationer, hvor vi ikke formåede at gøre det færdigt, og vi formåede derfor ikke at drage nytte af vores mange store chancer i første halvleg.

På trods af en føring på 4-8 undervejs måtte vi se hjemmeholdet hente os igen, og kun en Møllgaard scoring fra distancen lige inden pausehornet gav os en spinkel føring på 12-13 ved sidebyttet.

Indstillingen var der ikke en finger at sætte på, men koldblodigheden og kynismen manglede i afslutningerne i første halvleg. Det skulle dog blive bedre efter pausen.
Her var vi bedre til at omsætte vores chancer til mål, mens vi i alle andre parametre også steppede et gear op. Det hjalp os til langsomt at trække fra og få opbygget en solid føring.

Føringen var halvvejs i anden halvleg oppe på fem mål, og efterfølgende lod vi aldrig hjemmeholdet få færten igen til trods for ihærdig fight og opbakning fra et talstærkt hjemmepublikum i Sparekassen Thy Arena.

Sejren blev kørt sikkert i hus til slut, og jublen kunne bryde ud blandt spillerne, og de cirka 100 medrejsende Aalborg-tilhængere. Med sejren er vi med, når der i morgen trækkes lod til semifinalerne ved Santander Final4, som spilles i weekenden 16./17. marts 2019. Det er sjette gang på otte år, vi er en del af pokalturneringens afgørende Final4-stævne.

Vi viste stor kvalitet i dag, og selvom vi i perioder sled med tingene, så holdte vi hovedet koldt kampen igennem – og det gav altså pote til sidst. Ómar Ingi Magnússon blev kåret til kampens spiller med fem mål og otte assists, men hele holdet bød ind med fine præstationer.

Kristian Sæverås kom også på mål i hele anden halvleg, og han var dermed på banen igen efter at have siddet ude med en flænge i fingeren. Han afløste Mikael Aggefors, som havde stået en god første halvleg, og Kristian fortsatte i samme spor og fuldførte en flot målmandspræstation.

MATCHFACTS:

Målscorere for Mors-Thy Håndbold. 
Mads Andersen 6, Lasse Pedersen 5, Allan Toft Hansen 4, Søren Nørgaard 3, Stefan Nielsen 3, Asbjørn Madsen 2, Frederik Tilsted 1, Erik Toft 1. 

Målscorere for Aalborg Håndbold:
Magnus Saugstrup 7, René Antonsen 6, Ómar Ingi Magnússon 5, Henrik Møllgaard 4, Mark Strandgaard 3, Sebastian Barthold 3, Andreas Holst 3, Tobias Ellebæk 1. 

Udvisninger:
Mors-Thy Håndbold: 4 x 2 min.
Aalborg Håndbold: 2 x 2 min.

Dagens dommere var Mads Hansen og Martin Gjeding.

Dagens tilskuertal i Sparekassen Thy Arena var 1.386. 

Skjern6

Vigtig sejr i Skjern fastholder førstepladsen

Fabian Norsten og Sander Sagosen gik forrest, da Aalborg Håndbold lørdag eftermiddag vendte nederlag til sejr og tog begge point med hjem fra det vestjyske. Efter 14 dages pause fra...
EHF Champions League  i Sparekassen Danmark  Arena Aalborg
Aalborg Håndbold- Industria Kielce Foto: Henrik Hansen

Cheftræneren: “Over 60 minutter kan vi slide de fleste hold op”

Lørdag eftermiddag venter en spændende kamp på udebane mod Skjern Håndbold. Se cheftræner Simon Dahls forventninger til opgøret. https://www.youtube.com/watch?v=7ZdoBWTym2E Lørdagens kamp spilles kl. 16.00 i Skjern Bank Arena og sendes...
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Ribe-Esbjerg HH Foto: Henrik Hansen

Aalborg Håndbold sælger Aleks Vlah til Industria Kielce

Sloveneren skifter efter denne sæson til de polske Champions League-deltagere. Dermed bliver den nuværende sæson også Aleks Vlahs sidste i den røde Aalborg-trøje, som han siden sommeren 2023 har trukket...

Håndbold i verdensklasse