Skadesplaget Aalborg-mandskab drager til Kielce

Det er en amputeret trup, der i morges steg på flyet mod Polen. I morgen venter en vanskelig udekamp i VELUX EHF Champions League mod forrige sæsons mestre, PGE Vive Kielce. Der er kampstart kl. 16.00, og kampen kan følges direkte på DR1.

Der venter os en særdeles svær udfordring, når polske Kielce står på den anden side af midterlinjen. Holdet har ikke tabt på hjemmebane endnu i denne sæson, hvor det bl.a. er blevet til point mod Flensburg-Handewitt og Veszprém samt en knusende 11 måls sejr over THW Kiel.

Foruden modstanderens store styrke er det også et amputeret hold, vi har sendt mod Polen – fire spillere har ikke taget turen med. Sebastian Barthold er ude med knæskaden, som han pådrog mod netop Kielce under søndagens hjemmekamp. Tobias Ellebæk sidder fortsat ude med en skade i foden, der har voldt ham problemer siden kampen mod Mors-Thy i starten af måneden.

Derudover fik vi to nye skader i forbindelse med onsdagens kamp i Holstebro. Patrick Wiesmach landede uheldigt på sin skulder i forbindelse med en tackling i et kontraangreb, mens Arnór Atlason fik en fiberskade i lysken. De fire spillere var derfor ikke med ombord på flyet i morges.

Truppen består dermed af 12 spillere, der skal tage kampen op med det stærke Kielce-mandskab. Vi har i sinde at spille vores chance og går efter at skabe overraskelsen, selvom vi må erkende den klare favoritværdighed ligger hos PGE Vive Kielce.

Hver kamp har dog sit eget liv – vi kan spille frit og har alt at vinde, mens presset ligger på polakkerne. I søndags tørnede vi sammen i Jutlander Bank Arena, hvor det endte med et 30-34 nederlag mod et rigtigt velspillende Kielce-hold. I perioder viste vi rigtig flot spil, og vi vil tage de gode takter med fra kampen i forsøget på at hive point med hjem fra den svære polske udebane.

Kampen dømmes af litauiske Mindaugas Gatelis og Vaidas Mazeika og kan følges direkte på DR1 fra kl. 15.50.  

 

Finale2_Hald

Simon Hald: Vi glæder os til at spille mod Barca

Se med når stregspiller Simon Hald ser frem mod den længe ventede semifinale ved TruckScout 24 EHF FINAL4.
Alec_Grindsted

Alec Smit forbliver i Aalborg Håndbold

Den sympatiske hollænder fortsætter i klubben på amatørstatus mens han fuldfører sin genoptræning efter en korsbåndsskade.
2025-09-11_FCBHANDBOLvsGOG_094 kopier

Værd at vide om Barca og TruckScout 24 EHF FINAL4

Varm op til lørdagens semifinalebrag med en række spændende vinkler på opgøret mod de spanske mestre.

Håndbold i verdensklasse