pokal header web august 2025

Skadet Hoxer udgår af OL-truppen

En pådraget ankelskade under landsholdets træning holder Mads Hoxer ude af de kommende Olympiske Lege.

Skadens endelige omfang er endnu ikke fastlagt, men dog var den alvorlig nok til at holde den sympatiske højre back ude af landsholdstruppen, hvor han ellers var blandt landstræner Nicolaj Jakobsens 14 udvalgte spillere – som en af i alt seks spillere fra Aalborg Håndbold.

– Det er selvfølgelig virkelig ærgerligt for Mads – og for os andre. Mads har set spændende ud i kombinationen af højre back og højre fløj, og han var også tiltænkt en rolle under OL, hvor vi eventuelt skulle spille med to venstrehænder i bagkæden. Så det giver os desværre et mindre kort på hånden lige nu, fortæller landstræner Nikolaj Jacobsen i en pressemeddelelse tirsdag eftermiddag og fortsætter:

– Vi har alle sammen helt vildt ondt af Mads – at være udtaget og så ryge ud kort før afrejse. Men det er livet, og det sker desværre. Vi ønsker Mads rigtig god bedring, og vi glæder os til at se ham på banen igen for Aalborg.

Mads Hoxer selv siger i selvsamme pressemeddelelse:

– Jeg er bare ked af det. Det har altid været drømmen at spille OL. Og det kunne have været prikken over i’et på den her sæson. Men det er sådan, det er.

Alle i Aalborg Håndbold ønsker Mads Hoxer rigtig god bedring.

(Foto: EHF/Kollektiff Images)

Spain vs Norway

Anderson med fire mål i norsk triumf

Patrick Helland Anderson scorede fire gange for Norge ved første kamp i EM-mellemrunden. Også sejre til Tyskland og Juri Knorr, samt Danmark med Simon Hald og Mads Hoxer.
Thomas_ny_jersey_2526

Arnoldsen-comeback i testsejr

Thomas Arnoldsen fik næsten fuld spilletid og scorede 14 mål i sit skadescomeback, da Aalborg Håndbold vandt torsdagens testkamp mod Elitesport Vendsyssel med cifrene 31-29
Romania vs Denmark

Ni mand fortsat med ved EM’s mellemrunde

Mellemrunden ved EM-slutrunden begynder i dag torsdag, og forude venter flere kampe hvor vores spillere kommer til at krydse klinger for deres respektive landshold.

Håndbold i verdensklasse