Skal du ikke være med til at vinde over AG København?

Lørdag 29. oktober spiller vi mod AG København i Brøndby-Hallen. De to seneste års danske mestre, verdensstjerne efter verdensstjerne, og Danmarks største publikum mod Danmarks bedste publikum. Det bliver med sikkerhed et brag af en kamp, og som medlem af Aalborg Håndbold Support kan du komme med for kun 250 kr. inklusiv billet til kampen.  Har du meldt dig til – ellers kan du nå det endnu.

Vi ved fra tidligere, at vores tilstedeværelse er vigtig for holdet, og der er ingen tvivl om, at det er endnu vigtigere i så stor en kulisse som Brøndby-Hallen. Derfor vil vi gerne opfordre så mange som muligt til at tage med.

På busturen vil der være diverse aktiviteter som optakt til kampen, og der vil også være mulighed for at vinde flotte præmier.

Priser for busturen er:

Medlemmer af Aalborg Håndbold Support:  250 kr. inkl. billet/ 175 kr. inkl. billet for børn under 15 år.

Ikke medlemmer:  300 kr. inkl. billet / 225 inkl. billet for børn under 15 år.

Sidste frist for tilmelding er torsdag 20. oktober, og vi kører kun ved 40 tilmeldinger eller flere, så vi har brug for alle tilmeldinger. Du kan tilmelde dig på www.aahs.dk

Når vi kan gennemføre turen til denne pris, skyldes det støtte fra Aalborg Håndbold i form af pengene fra trøje-auktionen efter kampen mod Århus Håndbold.

Med venlig hilsen

Aalborg Håndbold Support

Fans sporting 2

"Årets Aalborg Håndbold-fan 2026" skal nu kåres!

Sammen med Carlsberg skal vi nu have kåret den bedste fan. Indstil en med-fan med det samme!
GOG_Fabbe

Vigtig slutspilssejr over GOG efter stort drama

En forrygende og nervepirrende håndboldkamp blev afgjort i de sidste sekunder, da Aalborg Håndbold lørdag eftermiddag sejrede 34-36 på Fyn. Juri Knorr topscorer med 10 mål.
HHD_4277

Bjørnsen: "Det bliver en hård og tæt kamp"

Lørdag venter GOG på udebane i slutspillets tredje kamp. Se og hør Kristian Bjørnsens forventninger til opgøret.

Håndbold i verdensklasse