pokal header web (3)

Skjern nedlagt i tredje test

Mads Hoxer førte an med syv mål og Aalborg Håndbold førte fra start til slut, da Skjern Håndbold tirsdag aften blev besejret 35-28.

Tirsdag aften bød på sommerens tredje testkamp, denne gang mod ligarivalerne fra Skjern Håndbold i et opgør der var henlagt til Arena Nord i Frederikshavn, hvor en fyldt arena med 2.200 tilskuere skabte en fornem ramme om opgøret.

For tredje kamp i træk måtte Aalborg Håndbold se bort fra Jesper Nielsen, Sebastian Barthold og Kristian Bjørnsen, mens Marinus Munk også måtte sidde over efter at det unge talent i lørdagens kamp mod Leipzig blev ramt af en skade på den ene hånd.

Mads Hoxer fik en fornem start på opgøret med Aalborg Håndbolds tre første scoringer i de første seks minutter, mens Niklas Landin i målet i samme periode snuppede tre af vestjydernes første afslutninger.

Nytilkomne Aleks Vlah ville dog ikke stå tilbage for Hoxer, og den målfarlige slovener fik også høvlet bolden i kassen tre gange inden kampuret havde rundet 13 minutter.

Efter godt et kvarter stod der 10-5 på måltavlen, og gradvist begyndte cheftræner Stefan Madsen at rotere på spillerne, hvilket blandt andet gav spilletid til René Antonsen og Thomas Arnoldsen.

Generelt var offensiven særdeles velkørende, men når der en sjælden gang kom misbrugte chancer, var Skjern-holdet hurtige på kontrachancerne og straffede boldtabene.

Trods reduceringerne holdt Aalborg Håndbold fortsat et fint forspring, og efter godt tyve minutter kom også Henrik Møllgaard og svenske Jack Thurin på banen. Sidstnævnte leverede hurtigt to scoringer, mens Patrick Wiesmach sluttede første halvleg med sin første scoring til pausestillingen 19-14.

Fra anden halvlegs start kom også Mikkel Hansen på banen, og viste straks eksempler på sit verdensklasseoverblik med en flot assist til Simon Hald, mens et drøn af et mål fra nummer 24 kort efter bragte Aalborg Håndbold på 24-17.

I Aalborg-målet afløste Fabian Norsten kollegaen Landin, og svenskeren indledte med en fin dobbelt-redning, ligesom der efterfølgende fulgte flere gode aktioner og redninger.

Trods de mange løbende udskiftninger for at sikre værdifuld spilletid til alle, var offensiven fortsat særdeles velfungerende, hvilket betød at føringen efter 40 minutter var øget til 25-18.

I defensiven blev grebet langsomt men sikkert strammet, og i flere omgange blev Skjern-spillerne tvunget til afslutninger fra ugunstige positioner, hvilket gav nemme scoringer i modsatte ende.

Også Thomas Arnoldsen gav i anden halvleg smagsprøver på sine evner som både afslutter og assist-mager, til stor glæde for de 2.200 medlevende tilskuere i Frederikshavn.  

De kunne efter 60 minutter konstatere, at Aalborg Håndbold fuldt fortjent snuppede den anden af tre mulige testsejre med slutcifrene 35-28.

Torsdag er der afrejse mod Tyskland, hvor Bundesliga-klubben TBV Lemgo lørdag eftermiddag er første modstander ved fire-holds turneringen SoTech Cup, der også har deltagelse af franske HBC Nantes og de regerende Champions League-mestre fra SC Magdeburg.

Matchfacts testkamp

Aalborg Håndbold – Skjern Håndbold 35-28 (19-14)

Stillinger undervejs

10’ 5-4, 20’ 12-7, 30’ 19-14, 40’ 25-18, 50’ 31-22, 60’ 35-28

Målscorere Aalborg Håndbold

Mads Hoxer 7, Patrick Wiesmach 6, Aleks Vlah 4, Simon Hald 4, Thomas Arnoldsen 3, Buster Juul 3, Jack Thurin 2, René Antonsen 2, Lukas Nilsson 2, Mikkel Hansen 1, Martin Larsen 1

2-minutters udvisninger

Aalborg Håndbold: 1

Skjern Håndbold: 2

Ca. 2.200 tilskuere i Arena Nord, Frederikshavn

Skjern3

Remis i første slutspilskamp

Trods en stærk defensiv indsats og en pauseføring på fire mål måtte Aalborg Håndbold lørdag nøjes med det ene point, da man på udebane i Skjern spillede 22-22. Lørdag eftermiddag...
simon-dahl-bsh

Simon Dahl giver tre nøgler til sejr over Skjern

Se med når cheftræner Simon Dahl ser frem mod det kommende slutspil og lørdagens kamp i Skjern. https://youtu.be/aRhLC3EqfSg Lørdagens kamp spilles kl. 16.00 i Skjern Bank Arena og kan følges...
Aalborg Håndbold møder Industria Kielce i EHF Champions League

Deltag i årets fanundersøgelse

Besvar spørgeskemaet og vær med i lodtrækningen om en signeret spillertrøje I Aalborg Håndbold stræber vi hele tiden efter at blive bedre. Ikke bare på banen, men også uden for...

Håndbold i verdensklasse