​Slutspillet skydes i gang på Mors

Onsdag aften starter slutspillet for vores vedkommende i HTH Herreligaen, når vi tager på besøg hos Mors-Thy Håndbold.

Efter en uge med landsholdspause er vi nu klar til at indlede jagten på en semifinaleplads. Vi er i pulje med Skjern Håndbold, Fredericia HK og onsdagens modstander Mors-Thy Håndbold. I den anden pulje er GOG, Skanderborg-Aarhus Håndbold, Bjerringbro-Silkeborg samt Ribe-Esbjerg HH.

Som bedstplacerede i vores pulje indleder vi slutspillet på en førsteplads med to point, Skjern Håndbold på andenpladsen med 1 point mens de to resterende klubber starter uden point. De to hold med flest point efter seks kampe sikrer sig en plads i semifinalerne.

Det er ikke engang en måned siden, vi sidst krydsede klinger med Mors-Thy Håndbold. Det var i semifinalen ved Santander Final4 i Boxen i Herning, hvor vi besejrede thyboerne med cifrene 34-25.

Alle mand, foruden Sebastian Henneberg og Martin Larsen, er klar til kamp og til at sikre den bedst mulige start på slutspillet.

Vi har fået en perfekt start på 2022 med 17 sejre på stribe, hvilket er ny klubrekord i Aalborg Håndbolds historie. Onsdag aften gør vi det igen, og vi jagter dermed den 18. sejr i træk, når der fløjtes op til kamp kl. 18.30.

Kampen vises ikke på TV men kan følges live på skrift på tophåndbold.dk.

#klartilkamp

Dahl Kronborg sammen

Aalborg Håndbold forlænger med trænerduoen Dahl og Kronborg

Cheftræner Simon Dahl og assistenttræner Henrik Kronborg vil fortsat stå i spidsen for Aalborg Håndbold frem til sommeren 2029.
Skærmbillede 2026-04-15 kl. 10.25.00

TÆT PÅ: Sander Sagosen

FAMILIEN SAGOSEN ELSKER AALBORG
Fans sporting 2

"Årets Aalborg Håndbold-fan 2026" skal nu kåres!

Sammen med Carlsberg skal vi nu have kåret den bedste fan. Indstil en med-fan med det samme!

Håndbold i verdensklasse