pokal header web (3)

Slutspillet venter lige om hjørnet

Fredag aften skydes slutspillet i gang, og cheftræner Stefan Madsen ser her frem mod de kommende seks nøglekampe.

Efter en spændende afslutning på grundspillet, hvor KIF Kolding onsdag før påske blev besejret og førstepladsen blev sikret, står Aalborg Håndbold nu over for seks spændende kampe i slutspillet.

Modstanderne er Skjern Håndbold, KIF Kolding og Ribe-Esbjerg HH, og de første to opgør i slutspillet bliver således en gentagelse af de to sidste opgør i grundspillet – på udebane mod vestjyderne fra Ribe-Esbjerg, samt på hjemmebane mod KIF Kolding.

– Ja, det er rigtigt, to af holdene har vi netop mødt i de to seneste kampe i grundspillet. Vi ved dog, at i sådan et slutspil, der er det som at starte en ny turnering, så man skal ikke lægge for meget i de to opgør.

– Generelt er vi meget taknemmelige og glade for, at vi kæmpede os igennem en svær periode med ressource mangel og fik hevet førstepladsen hjem. Nu har vi brugt påsken til at restituere og holde lidt fri, og forhåbentlig får vi nogle af de skaderamte folk tilbage i truppen, så de i et eller andet omfang kan spille en rolle for os i slutspillet.

– Tiden arbejder for os og vi har passet godt på vores trup i lang tid, så det håber vi kommer os til gode nu, vurderer Stefan Madsen, der ved, at der venter en række tætte kampe i en pulje med tre meget kompetente modstandere.

– Vi indleder på fredag på udebane mod Ribe-Esbjerg, der for andet år i træk er med i slutspillet. Første kamp i slutspillet er altid noget specielt, og det bliver mod et hold der i mine øjne kan spille helt frit. De går efter at bygge på og har siden vores indbyrdes opgør i næstsidste spillerunde fået spillere tilbage, så det bliver den første af seks små finaler for os.  

– Ser man på resten af puljen, så havde vi det svært i Kolding i grundspillet, og var decideret presset på hjemmebane mod dem også, så der er to nye, hårde kampe i vente der. Endelig er der også Skjern, som man bare ved er et hold med stor erfaring i disse situationer, så de bliver også en stor mundfuld, analyserer Aalborg Håndbolds cheftræner.

Hjemmebanen skal holdes

Der er således sund respekt for modstanderne i det kommende slutspil, men to vigtige nøgleelementer kan være med til at tippe tingene til nordjysk fordel.

– For det første, så er hjemmekampene vanvittig vigtige, ingen tvivl om det. Med den hjemmebane vi har, så skal vi gerne kunne vinde vores kampe i egen hule, godt hjulpet på vej af vores fantastiske fans. Så selvom vi meget gerne skal finde nogle point på udebane også, så er hjemmebanen en vigtig del for os.

– Derudover har vi også en trup med stor erfaring, og det er et andet element der betyder rigtig meget. Det skal vi selvfølgelig udnytte, for vi har stået i disse situationer mange gange før. Dog ved vi også, at det handler om den enkelte præstation i kampene, og vi ved, at når vi spiller på topniveau, så er vi svære at have med at gøre. Så forhåbentlig kan vi finde de toppræstationer der skal til for at være der hvor vi gerne vil være, lyder det videre fra Stefan Madsen, der opsummerer status før slutspillet således.

– Alt i alt er vi ved godt mod, vi ser meget frem til slutspillet og håber at vi kan få nogle spillere tilbage fra skader, men skulle der blive brug for det, så ved vi også at der står folk klar i andet geled som allerede har bidraget flot.

Programmet for de seks slutspilskampe ser således ud

Fredag 14. april kl. 19.00 Ribe-Esbjerg HH – Aalborg Håndbold

Mandag 17. april kl. 19.00 Aalborg Håndbold – KIF Kolding

Søndag 23. april kl. 20.00 Skjern Håndbold – Aalborg Håndbold

Onsdag 3. maj kl. 19.00 KIF Kolding – Aalborg Håndbold

Lørdag 6. maj kl. 16.30 Aalborg Håndbold – Ribe-Esbjerg HH

Søndag 14. maj kl. 18.00 Aalborg Håndbold – Skjern Håndbold

simon-dahl-bsh

Simon Dahl giver tre nøgler til sejr over Skjern

Se med når cheftræner Simon Dahl ser frem mod det kommende slutspil og lørdagens kamp i Skjern. https://youtu.be/aRhLC3EqfSg Lørdagens kamp spilles kl. 16.00 i Skjern Bank Arena og kan følges...
Aalborg Håndbold møder Industria Kielce i EHF Champions League

Deltag i årets fanundersøgelse

Besvar spørgeskemaet og vær med i lodtrækningen om en signeret spillertrøje I Aalborg Håndbold stræber vi hele tiden efter at blive bedre. Ikke bare på banen, men også uden for...
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Grindsted Foto: Henrik Hansen

Vi vandt grundspillet for tredje år i træk: Værd at vide om grundspillet

I lørdags cementerede vi førstepladsen i grundspillet. Læs fun facts om grundspillet her. Aalborg Håndbold vandt grundspillet for tredje sæson i træk, og pointhøsten i de tre sæsoner har været...

Håndbold i verdensklasse