pokal header web

Slutspilsbrag i Jutlander Bank Arena

Onsdag aften åbner vi dørene til slutspilshåndbold for første gang i denne sæson – og hvilket brag vi har i vente. Vores grønblusede rivaler fra Skjern Håndbold kommer på besøg, og det spændende opgør fløjtes i gang kl. 20.30.

14 gange. Det er antallet af gange, vi har stået overfor Skjern i en betydende kamp de seneste tre sæsoner – og denne total bliver altså nu udvidet til 16 med de kommende to slutspilskampe.

7 Skjern sejre, 5 Aalborg sejre og 2 uafgjorte vidner om stor jævnbyrdighed, og på onsdag tyder meget på, at vi kan se frem til mere fra samme skuffe, når næste kapitel i rivaliseringen skal skrives.

Begge mandskaber fik en optimal start på slutspilspuljen. Vi kom perfekt fra land med en overbevisende sejr ude mod SønderjyskE, mens onsdagens gæster ligeledes kom godt fra land med en sikker hjemmebanesejr mod TTH Holstebro.

I det hele taget er det to formstærke hold, der tørner sammen i Jutlander Bank Arena onsdag aften. Vi er nu oppe på ni sejre i streg, mens Skjern kan sætte flueben i sejrskolonnen ud for deres seneste seks kampe.

Vi er helt klar til at udbygge den stime til 10 sejre, men der venter dog utvivlsomt en svær opgave mod Skjern, der ligeledes jagter en semifinaleplads benhårdt.

Sidste onsdag tog vi det første lille skridt mod det forjættede semifinaleland og lagde os i spidsen af slutspilspuljen med fire point. Skjern har to point på andenpladsen, mens TTH Holstebro og SønderjyskE følger efter med henholdsvis et og nul point.

En sejr hjemme onsdag aften kan altså give en smule luft i toppen af puljen, mens vi med et nederlag på den anden side får åbnet puljen på vid gab.

Vi er dog klar til at angribe kampen fra start og vil jagte sejren fra første fløjt foran vores trofaste hjemmepublikum, der med garanti er sultne på håndbold igen efter næsten tre ugers kamppause.

Du kan fortsat nå at få fingrene i din billet og støtte drengene i jagten på den 10. sejr i træk. Billetter til slutspilsbraget kan købes lige her.
 

Machineseeker EHF Champions League  i Sparekassen Danmark  Arena Aalborg
Aalborg Håndbold-PICK Szeged Foto: Henrik Hansen

Kampprogram for Champions League-gruppespillet fastlagt

De 14 kampe i gruppespillet er nu fastlagt. Aalborg Håndbold indleder på hjemmebane mod de franske vicemestre fra HBC Nantes. Efter lodtrækningen til gruppespillet for et par uger siden er...
Aalborg Håndbold (DAN)- Telecom Veszprém (HUN) 2. kvartfinale i Champions League.

Aleks Vlah med Slovenien til OL

Det slovenske landshold til sommerens olympiske lege er i dag blevet udtaget, blandt andet med Aleks Vlah i truppen. Den sympatiske slovener bliver dermed den 9. spiller fra Aalborg Håndbold...
Mads HOXER HANGAARD, Ceremony, TruckScout24 EHF FINAL4, Cologne, Germany, 09.06.2024, Mandatory Credit © Axel Heimken / kolektiff

Skadet Hoxer udgår af OL-truppen

En pådraget ankelskade under landsholdets træning holder Mads Hoxer ude af de kommende Olympiske Lege. Skadens endelige omfang er endnu ikke fastlagt, men dog var den alvorlig nok til at...

Håndbold i verdensklasse