Sølv til U 16 drenge ved det jyske mesterskab

Efter at have vundet vores pulje i U 16 1. division ventede der to kampe mod Ribe-Esbjerg om det jyske mesterskab. Vi mødte et bedre hold, og mesterskabet gik fortjent til Ribe-Esbjerg, der vandt begge kampe – 31-20 i Aalborg i første kamp – og 30-29 i returkampen i Esbjerg.

Jysk mesterskab til Ribe-Esbjerg, mens vi lige så fortjent sikrede os sølvmedaljerne.

I den første kamp mod Ribe-Esbjerg spillede vi ikke op til vanlig standard. Der skulle således gå otte minutter, inden vi scorede det første mål. Stillingen var da 7-1, og det blev 11-2. I resten af kampen var det op ad bakke for os Så snart vi ikke koncentrerede os i forsvar eller angreb, blev vi straffet et det klogt spillende Ribe-Esbjerg-mandskab, der vandt 31-20.

Vores målscorere i denne kamp:

Casper Holmen 5, Rasmus Bering 4, Magnus Saugstrup 4, Thor Madsen 3, Christoffer Holst 2, Patrick Pheiffer 1 og Thomas Mosbjerg 1.

Der ventede os en vanskelig returkamp, hvor vi skulle vinde med 12 mål for at blive jysk mester. I Guldagerhallen ved Esbjerg spillede vi en bedre kamp, men ikke nok til at vinde.

Efter en jævnbyrdig start på kampen kom vi foran 8-5 midt i 1. halvleg. Fem minutter før pausen udlignede hjemmeholdet til 11-11, og vi var bagud 15-13 ved pausen.

Frederik F. Torp var stærkt spillende i vores mål og var med 16 redninger stærkt medvirkende til, at vi var med i kampen. Han fortsatte det gode spil efter pausen, og vi kom foran 17-16 og midt i halvlegen førte vi 22-20.

Så løb vi ind i en scoringskrise og kom bagud 27-22 efter 24 minutter. Vi kæmpede os tilbage, men kunne ikke forhindre hjemmesejr på 30-29. Vi havde dog stor ære af kampen.

Vores målscorere var:

Casper Holmen 8, Thomas Mosbjerg 7, Christoffer Holst 3, Patrick Pheiffer 3, Thor Madsen 2, Magnus Saugstrup 2, Martin Rubæk 2, Rasmus Bering 1 og Andreas Faulkner 1.

HHD_6838

Champions League-trøjerne er nu på auktion

Vil du sikre dig en af de unikke Champions League- og Final4-trøjer fra den nu overståede sæson? Så afgiv dit bud allerede nu.
HHD_6469

Nederlag i sæsonens sidste kamp

De tyske mestre fra SC Magdeburg var for stor en mundfuld, da kampen om bronzemedaljerne ved TruckScout24 EHF FINAL4 endte med et nederlag på 26-32.
HHD_6955

Højdepunkter fra kampen mod SC Magdeburg

Se højdepunkter fra søndagens opgør i LANXESS Arena i Køln.

Håndbold i verdensklasse