pokal header web (3)

Søndagens modstander i Gigantium er fra den absolutte top

Det er et af Europas absolutte top-mandskaber, der søndag kl. 16.50 gæster os i Gigantium i VELUX EHF Champions League.  Ungarske Pick Szeged vandt sidste  sæson EHF Cuppen og er yderligere forstærket til denne sæson med dygtige spillere.  Holdet har deltaget ikke færre end 13 gange i Champions League. Det vidner om høj international klasse.

Holdet har indledt Champions League med en sejr på 27-26 over HC Motor Zaporozhye og et forventet nederlag på 37-32 på udebane til favoritterne fra Kielce.
Det er ikke første gang, vi krydser klinger med ungarerne i Champions League. Det var i sæsonen 2010-2011, hvor vi tabte 37-28 i Ungarn og vandt 34-30 herhjemme. Pick Szeged har to spillere  tilbage på holdet fra den gang, Zubai og Vadkerti.

Den erfarne spanske træner Juan Carlos Pastor overtog holdet op til sidste sæson og tilført holdet flere spanske spillere: Parrondo på højre fløj, målmanden  Sierra, der er kommet fra Paris, playmakeren Niko Elizaga og bagspilleren Garcia, der er skadet i øjeblikket. Sloveneren Dean Bombnac er en stærk playmaker, og på højre back bomber de to ungarer Zsolt Balogh og Gabor Ancsin. Ferenc Ilyes er venstre back sammen med Alen Blazevic. På venstre fløj den erfarne svensker, Jonas Källmann, og på stregen Zubai.

– Vores ambition er at give os 100 procent i hver eneste kamp, og resultaterne i udekampene bliver afgørende for, hvilke hold der går videre. Kielce er ikke blot favorit til førstepladserne i puljen, men jeg tror også, at de går hele vejen til Final4 i Köln, siger Pick Szegeds cheftræner, Juan Carlos Pastor, som Håvard Tvedten havde som træner, da han spillede i Valladolid i Spanien.

Kampen på søndag dømmes af Oscar Raluy og Angel Sabroso fra Spanien.

Køb billet på www.aalborghaandbold.dk ligesom du kan bestille en Håndbold-menu i Carlsberg Cafeen før kampen på www.aalborghaandbold.dk/quicklink/events

 

11202024_ Aalborg_Kolstad Håndbold_6

Barthold: Fansenes rolle kan blive altafgørende

Aalborg Håndbold skal onsdag aften jagte en storsejr mod Füchse Berlin i Machineseeker EHF Champions League. Se optakt til kampen her. https://youtu.be/RkIn4D4SOLY?si=XgebzlyPIuelsinj Onsdagens brag er totalt udsolgt, men har man...
Parkering oversigt

Ændrede trafikforhold ved Sparekassen Danmark Arena

Vigtig information til alle trafikanter forud for onsdagens opgør mod Füchse Berlin. Som led i omlægningen af rundkørsler på Universitetsboulevarden i Aalborg har Vejdirektoratet pr. 28. april lukket den direkte...
HHD_8404

Fløjene flænsede SAH

Buster Juul og Kristian Bjørnsen leverede tilsammen 13 scoringer, mens Thomas Arnoldsen gjorde comeback, da Aalborg Håndbold søndag aften sejrede 35-27 i slutspillets anden kamp. Efter torsdagens skuffelse i Berlin...

Håndbold i verdensklasse