Søren Pedersen vender tilbage

Efter fem års fravær vender målmanden Søren Pedersen, 30 år, tilbage til Aalborg Håndbold 1. juli. Han tiltræder på en et-årig kontrakt. 
 
Han bliver dermed en af tre keepere i Aalborg Håndbold i den kommende sæson. 
 
– Der er fortsat uvished om Søren Westphals helbredstilstand, efter at han nu to gange har været ude i lang tid med en hjernerystelse, siger direktør Jan Larsen, Aalborg Håndbold. Vi er derfor nødt til at gardere os med en ekstra målmand med det hårde program, der venter i både 888ligaen og i Champions League. Målmandstrioen næste sæson består således af Mikael Aggefors, Søren Pedersen og Søren Westphal. 
 
Aalborg Håndbold og Søren Pedersen har et nært kendskab til hinanden. Det er tredje gang i karrieren, thyboen Pedersen er at finde i klubben. Første gang var i 2003-2007 med to sæsoner som U 18 og de to første seniorsæsoner i AaB Håndbold. I 2010 vendte han tilbage i to sæsoner i Aalborg Håndbold, inden turen gik tilbage til Mors-Thy Håndbold i 2012-2014. De seneste tre sæsoner har han vogtet målet i Skjern Håndbold. 
 
-Søren Pedersen er efterhånden en rutineret herre i målet efter 12 sæsoner i ligaen, og det er tredje gang, han skal spille Champions League. Vi kender ham som en rigtig dygtig målmand , og han kender desuden klubbens værdier, så det er et godt match, siger Jan Larsen. 
 
-Det bliver spændende at komme “hjem”, og jeg glæder mig til at blive en del af Aalborg Håndbold igen. Der venter en utroligt spændende sæson, og det er altid noget specielt at spille i Jutlander Bank Arena foran landets største håndboldpublikum, siger Søren Pedersen.
 

Wiesmach udebane pink

Arbejdssejr over oprykkerne

I en til tider rodet kamp trak Aalborg Håndbold lørdag det længste strå, da oprykkerne Skive fH blev besejret på et gulv med cifrene 26-29.
Startblokken1

Sammen om byen: Aalborg Håndbold vil hjælpe unge videre mod job

Fredag samledes 66 lokale virksomheder i Gigantium, da Aalborg Håndbold, Aalborg Kommune og SIFA holdt kick-off for et styrket samarbejde med erhvervslivet i Startblokken. Målet er at få flere virksomheder...
Felix_TTH

Felix Möller klar til næste udfordring

Se med når Felix Mölller giver sine forventninger til lørdagens ligakamp på udebane mod Skive FH.

Håndbold i verdensklasse