Søren Westphal forlænger med Aalborg Håndbold til 2020

Aalborg Håndbold og målmanden Søren Westphal, 30 år, har forlænget samarbejdet med yderligere tre sæsoner, så parterne har papir på hinanden frem til sommeren 2020.

Søren Westphal kom til Aalborg Håndbold i sommeren 2014 og har indtil videre vogtet målet i 72 kampe.

– Søren er en af de bedste målmænd i den danske liga. Han har spillet mere end 10 sæsoner i ligaen, og han har fortsat mange gode år foran sig. Det er vigtigt for os at have en stærk målmandsduo, og det er Westphal garant for sammen med Mikael Aggefors, siger direktør Jan Larsen.

– Jeg er rigtig glad for at være i Aalborg Håndbold, og både og min familie trives godt i Aalborg. Det var derfor en let beslutning for mig at forlænge samarbejdet, og jeg vil gøre mit til, at vi fortsat kan præge toppen af dansk herrehåndbold og være med til at spille om titler og medaljer hver sæson. Desuden har vi Danmarks største og bedste publikum i Jutlander Bank Arena, der bakker os helt fantastisk op, siger Søren Westphal.

Westphal, der er fynbo, indledte seniorkarrieren i GOG, og fra det sydfynske gik turen over TMS Ringsted til Nordsjælland Håndbold og derfra til KIF Kolding København, hvor han spillede, indtil han skiftede til Aalborg Håndbold.
 

Kronborg_TTH

Kronborg før Zagreb: Vi skal ud at løbe med dem

Assistenttræner Henrik Kronborg giver sit bud på hvad det kræver, hvis Aalborg Håndbold onsdag aften skal hente endnu en sejr over HC Zagreb.
HHD_8493

Möller og Norsten udtaget for Sverige

Begge spillere er udtaget til Sveriges kommende EM-kvalifikationskampe.
IMG_5057

Værd at vide om HC Zagreb

Læs seneste nyt om de kroatiske mestre inden onsdagens returkamp i EHF Champions League i Sparekassen Danmark Arena.

Håndbold i verdensklasse