Spændende opstartsprogram venter

Spillerne holder lige nu en velfortjent pause. De er tilbage igen torsdag 19. juli, hvor opstarten forud for en ny og spændende sæson indledes.

Det bliver således første gang, den nye trup er samlet, og de kan se frem til løbetest fra dag 1. Generelt er den fysiske træning i fokus frem mod første træningskamp, som spilles i Viborg torsdag 2. august mod islandske Haukar. Dagen efter tager vi turen sydpå til et møde med de tyske mestre SG Flensburg-Handewitt – du kan tage med vores fanklub til Nordtyskland. Læs mere her.

Efterfølgende har vi et par øvrige træningskampe i Danmark, mens truppen også drager på træningslejr i Norge, hvor to opgør er på programmet mod henholdsvis Haslum og Drammen.

Sidste kamp i pre-season er vores kæmpe brag hjemme i Jutlander Bank Arena fredag 17. august mod verdensstjernerne fra Paris Saint-Germain. Du kan købe din billet til opgøret her.

En uge senere spiller vi den første betydende kamp, når vi fredag 24. august kl. 20.00 møder SUS Nyborg i 1/8 finalen af Santander Cup. Første ligakamp er fredag 31. august kl. 19.30 mod SønderjyskE i Jutlander Bank Arena.

Du kan se det fulde kampprogram lige her – inklusiv samtlige af vores pre-season kampe.

Der venter altså spillerne en hård opstart, som byder på udfordrende kampe og intens træning, frem mod den kommende spændende sæson.

 

Landshold

Syv mand på landsholdsopgaver

Flere spillere skal i aktion for deres respektive landshold i denne uge, få hele overblikket her. På det danske landshold er Mads Hoxer, Marinus Munk og Simon Hald alle udtaget...

Læs mere
Herreligaen

Sejr i hektisk lokalopgør

Aalborg Håndbold trak søndag aften det længste strå, da man i Slaget om Nordjylland besejrede Mors-Thy Håndbold med 28-32 på udebane. Sander Sagosen topscorer med seks mål. Efter onsdagens nederlag...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse