pokal header web (1)

Stærk i modgangen: Holdindsats af de store gav sejr

Sammenhold gør stærk. Både bogstaveligt talt i forsvaret i 60 minutter, men også mentalt efter nederlag og flere skader. Johan Jakobsson fik en lyskenskade i kampen i Flensborg i søndags og var helt ude til aftenens kamp, men holdkammeraterne sikrede to vigtige point med en sejr på 27-24 på en vanskelig udebane i Ringsted, hvor vi tabte i sidste sæson. 

Det blev aldrig nogen prangende håndboldkamp. Vi stod i forsvaret det meste af tiden, og kom hjemmeholdet endelig på skudhold, lukkede Riochard Kappelin af i målet. 

10 minutter inde i 2. halvleg blev også anfører Jacob Bagersted skadet, da en fik en flænge i panden, men efter en pause på syv-otte minutter på bænken, blev han lappet sammen og kom på banen igen. Efter kampen måtte han en tur forbi skadestuen for at blive lappet sammen. 

Kampens indledning var ret lige, men fra 4-3 holdt vi i spidsen og gik til pausen foran med to mål. 

Vi benyttede de første otte minutter af 2. halvleg til at bringe os foran med fem – 16-11, og vi havde den største føring på 20-14 efter et kvarter. Hjemmeholdet kom op på 22-25 med fire minutter igen, men nærmere kom sjællænderne ikke, og vi hev fortjent de to point hjem. 

Forude venter en lang bustur hjem til Aalborg efterfulgt af restitution og forberedelser til den meget vigtige hjemmekamp søndag kl. 17.00 i Gigantium, hvor det gælder Champions League-kampen mod Naturhouse La Rioja fra Spanien. 

Det var samtidig en kamp, hvor flere af vores unge spillere slog til. Christian Jensen, der endnu kun er U 18-spiller, kronede en flot indsats med tre scoringer i slutfasen, og Buster Juul, der erstattede Tvedten mod slutningen,  scorede to gange. Desuden var der meget spilletid til Martin Larsen, der kvitterede med fem scoringer, mens både Simon Hald og Nicolai Nygaard Pedersen fik værdifulde minutter på banen. 

Arnoldsen_Nantes

Arnoldsen & Co storsejrede efter imponerende anden halvleg

Med hele 21 mål i anden halvleg vendte Aalborg Håndbold onsdag aften et truende nederlag til 38-31 sejr over HBC Nantes. Uden en skadet Niklas Landin, men til gengæld med...
EHF Champions League håndbold i Aalborg.

Aalborg Håndbold - Kolstad Håndbold slut 27-25

Arena

Praktisk info til aftenens Champions League-brag mod HBC Nantes

Læs praktiske informationer til aftenens sæsonpremiere i Machineseeker EHF Champions League i Sparekassen Danmark Arena. Billetter Der er endnu ledige billetter til kampen og spillerpræsentationen før kampen. Find billetter her...
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Ribe-Esbjerg HH Foto: Henrik Hansen

Niklas Landin foran operation og efterfølgende pause

Målmanden skal i den kommende tid opereres i det ene knæ, hvorefter der venter en kamppause på cirka to måneder. Som de fleste ved, var 35-årige Niklas Landin i sommeren...

Håndbold i verdensklasse