pokal header web august 2025

Status efter travl uge med landskampe

Otte mand var i den forgangne uge i aktion for deres respektive landshold, se her hvordan det gik.

For flere lande var der to kampe på programmet i kvalifikationen til EM 2026, heriblandt Slovenien og Portugal.

Førstnævnte med Aleks Vlah på holdkortet indledte torsdag aften på hjemmebane med en sikker sejr på 36-25 over Litauen, heraf syv mål fra Vlah. I ugens anden kamp blev det søndag til en snæver sejr på 29-28, da det på udebane var Estland der var modstanderen i en kamp hvor Aleks Vlah stod over. Med de to resultater fører Slovenien kvalifikationsgruppe to foran Nordmakedonien.

Portugisiske Miguel Martins var også i aktion og bidrog med en enkelt fuldtræffer i sejren på 37-30 over Rumænien torsdag aften, mens det søndag blev til en komfortabel 36-23 sejr over Israel med to mål fra Martins’ hånd.

For Thomas Arnoldsen var der også lutter sejre, da Danmark besejrede først Norge, med holdkammeraterne Kristian Bjørnsen og Sebastian Barthold, og dernæst Sverige, med holdkammeraterne Fabian Norsten, Felix Möller og Lukas Nilsson, ved to opgør i EHF Euro Cup.

Første opgør mod Norge blev spillet i Boxen i Herning og endte 32-27 og to scoringer fra Arnoldsens hånd, mens bagspilleren i søndagens sejr på 33-29 i Linköping over Sverige bidrog med tre mål.

Sebastian Barthold bidrog med en enkelt scoring på tre forsøg mod Danmark, mens Kristian Bjørnsen forblev uden mål. I søndagens kamp mod Frankrig, der endte med et norsk nederlag på 27-31, blev begge Aalborg-spillere noteret for en enkelt scoring.

Endelig var Felix Möller, Fabian Norsten og Lukas Nilsson i kamp for Sverige i to opgør. På udebane mod Frankrig onsdag aften måtte svenskerne se værterne sejre 37-31 i en kamp hvor Möller nettede fire gange, mens Lukas Nilsson i sit landsholdscomeback sendte bolden i kassen to gange.

Fabian Norsten var oversidder mod Frankrig, men fik til gengæld spilletid i søndagens kamp mod Danmark. Her var det Lukas Nilssons tur til at sidde over, mens Felix Möller igen gjorde sig fint bemærket med to scoringer.

Næste runde af kampe i EHF Euro Cup følger i landsholdspausen i marts måned 2025.

France vs Norway

Ni mål af Sagosen ikke nok for Norge, Knorr førte Tyskland til puljesejr

For vores EM-spillere bød mandag for Tyskland og Norge på sidste runde ved det indledende gruppespil, mens Sverige og Holland spillede anden kamp.
Romania vs Denmark

Ny dansk sejr for Hoxer og Hald

Danmark vandt søndag aften 39-24 over Rumænien i en kamp hvor især Mads Hoxer gjorde flot figur med otte scoringer og tæt på fuld spilletid.​
Serbia vs Germany

Syv mand i EM-aktion lørdag

Hele syv Aalborg Håndbold-spillere var lørdag aften i kamp ved EM-slutrunden.

Håndbold i verdensklasse