Status på vores landsholdsspillere

Vi samler op på den forgangne uges landskampe for vores i alt 10 landsholdsspillere.

Danmark

Danmark spillede tre Golden League-kampe i Royal Arena i København, hvor den første torsdag aften var mod Norge, hvilket gav flere dyster mellem de danske og norske holdkammerater. Opgøret endte med en sikker dansk sejr på 39-30. Arnoldsen scorede seks gange, mens Simon Hald primært blev benyttet i forsvaret. Mads Hoxer viste sig godt frem i begge ender af banen og fik scoret tre mål.

Efter pause fredag gjaldt det lørdag eftermiddag et opgør mod USA, der aldrig for alvor fik udfordret det danske landshold, som samtidig stillede til start med flere nye spillere i opstillingen. Thomas Arnoldsen blev derfor sparet til kampen, mens Simon Hald spillede første halvleg som styrmand i forsvaret og Mads Hoxer fik spredt spilletid, hvor han også blev afprøvet på forskellige positioner, samt scorede to gange.

Søndag blev det til den tredje danske sejr ved Golden League-kampene, da Holland blev besejret 38-27. Desværre måtte Mads Hoxer udgå med en overstrækning i knæet, men havde inden da scoret to mål, mens Thomas Arnoldsen leverede ni fuldtræffere og Simon Hald leverede stærkt i forsvaret.

Norge

Som nævnt ovenfor var Norge også deltager ved Golden League-stævnet i København.

I opgøret mod Danmark torsdag aften blev Sander Sagosen, som tidligere nævnt her på siden, historisk da han med sine fem scoringer i kampen blev alletiders topscorer for det norske landshold. Mest scorende blev Patrick Helland Anderson med hele otte mål for nordmændene, mens Alexander Blonz bidrog med en enkelt scoring og Vetle Rønningen, vanen tro, bidrog i forsvaret.

Lørdag var det nordmændenes tur til at møde Holland, en kamp det blev vundet 38-31. Sander Sagosen fortsatte scoringen og nettede syv gang, mens Patrick Helland Anderson bidrog med to mål. Alexander Blonz kom ikke på måltavlen, mens Vetle Rønningen igen kun var aktiv i defensiven.

Søndag lukkede nordmændene med opgøret mod USA, der blev vundet 38-30. Sander Sagosen og Vetle Rønningen sad begge over i kampen, mens Alexander Blonz gik målamok og nettede hele 13 gange! Patrick Helland Anderson kom ikke på måltavlen, men fik dog spilletid i opgøret.

Tyskland

Tyskland med Juri Knorr spillede i den forgangne uge to testkampe mod Egypten, hvor første opgør blev spillet torsdag aften i Dortmund. Her var Knorr i hopla og førte med ni mål an som kampens bedste spiller i sejren på 41-38 over nordafrikanerne.

Tyskerne gentog triumfen søndag, denne gang med cifrene 35-34. Desværre måtte Knorr forlade kampen tidligt efter et sammenstød med en modspiller. Inden da var det blevet til tre mål fra tyskerens hånd.

Sverige

For Sverige med Fabian Norsten og Felix Möller, bød den forgangne uge på et besøg på Island, der to gange var modstanderen i testkampe, der begge endte med svensk sejr.

Første opgør endte med 33-35 i svensk favør, hvor Möller bidrog med to scoringer, mens Norsten fik sporadisk spilletid. I lørdagens rematch vandt Sverige 27-30 og Felix Möller endte som svensk topscorer med seks mål, mens Norsten måtte dele spilletiden med Marko Roganovic, samt rutinerede Mikael Appelgren.

Aalborg-Berlin

Vores slutspil | Praktisk information til slutspilsbraget mod Skjern Håndbold

Læs praktisk info til eftermiddagens kamp i Sparekassen Danmark Arena mod Skjern Håndbold.
Hoxer_SJE

Hoxer vil gøre alt for en sejr lørdag

Mads Hoxer ser frem til at være tilbage på banen i Sparekassen Danmark Arena, når Skjern Håndbold lørdag kommer på besøg til slutspillets anden kamp.
Sporting1_Thomas

Rematch i vente mod Sporting CP i Champions League

To nye møder mod de portugisiske mestre venter i de kommende kvartfinaler i Champions League.

Håndbold i verdensklasse