MicrosoftTeams-image (3)

Stefan Madsen: vi skal vise, at vi kan præstere i alle kampe

Efter sejren torsdag aften over Pick Szeged, venter søndag en ny udfordring i HTH Herreligaen, når HC Midtjylland gæster Sparekassen Danmark Arena.

Aalborg Håndbold viste styrken, da man seneste på udebane sejrede 41-29 over ungarske Pick Szeged i Machineseeker EHF Champions League.

Søndag gælder det en ny modstander, når indtil videre sejrsløse HC Midtjylland er modstanderen. Til trods for den umiddelbare forskel på de to modstandere, så har cheftræner Stefan Madsen et helt klart mål for søndagens kamp.

– Midtjylland kommer helt sikkert til Aalborg for at spille deres spil, og selvom vi godt hvad styrkeforholdet bør være, så er det her netop en af de kampe man skal passe på. Det er nu vi skal vise professionalisme, og at vi kan præstere i alle kampe, uagtet hvem modstanderen er. Så vi skal sørge for slutte ordentligt af inden landsholdspausen.

Søndagens gæster har foreløbig trukket det korteste strå i sæsonens seks første kampe, hvor flere dog har været mod modstandere som GOG, BSH og Skjern. Det betyder dog ikke, at kampen søndag bliver en walkover for Aalborg Håndbold.

Det er nu vi skal vise professionalisme, og at vi kan præstere i alle kampe, uagtet hvem modstanderen er.

– Der er ingen tvivl om, at HC Midtjylland higer efter at få deres første point, så vi går ud fra at de kommer med alt hvad de har fra første fløjt, og det skal vi naturligvis være forberedt på, forklarer Stefan Madsen, der også gerne vil benytte kampen til at få flere spillere i aktion.

– Det er en kamp som denne, hvor det er vigtigt for os, at vise at vi har en bred trup. De seneste tre kampe har vi trukket store veksler på en del af truppen, så vi skal selvfølgelig udnytte, at vi har et hold med flere strenge at spille på, afrunder Stefan Madsen, der endnu ikke har en status på Aron Pálmarsson, der måtte udgå af torsdagens kamp mod Pick Szeged med en skade.

Søndagens kamp spilles kl. 14.00 i Sparekassen Danmark Arena. Forud for kampen er der i samarbejde med matchpartner Sparekassen Danmark stort legeland for børn fra kl. 11.30.

Adgang til dette er gratis, men forudsætter dog at man har billet til kampen.

Billet til legeland for børn kan afhentes gratis her, mens billetter til søndagens kamp kan købes her.

(Foto: Pick Szeged)

HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-KIF Kolding  Foto: Henrik Hansen

Aalborg Håndbold cruisede til sejr

Uden at spille sig ud sejrede Aalborg Håndbold onsdag aften over KIF Kolding, der måtte forlade Sparekassen Danmark Arena med et nederlag på 35-31. Efter lørdagens storsejr over GOG på...
Aalborg Håndbold - Lemvig Thyborøn Håndbold.

Læs praktisk info til aftenens opgør mod KIF Kolding

Læs praktiske informationer til aftenens opgør i Herreligaen mod KIF Kolding. Husk at vi fejrer “Legendedag” hvor du kan møde Håvard Tvedten. Billetter Der er endnu ledige pladser til dagens...
Spiller præsentation og testkamp mellem Aalborg Håndbold & Flensburg/Handewitt

Norsten: Vi skal være klar fra start mod Kolding

Onsdag aften er Aalborg Håndbold tilbage på hjemmebanen i Sparekassen Danmark Arena, når KIF Kolding kommer på besøg til 7. runde i Herreligaen. Læs optakt med målmand Fabian Norsten. Efter...

Håndbold i verdensklasse