Stig Bugge med brækket hånd før pokalkamp i aften

Den sidste træning onsdag før aftenens pokalkamp i Hjallerup mod det lokale 2. divisionshold blev dyr for højre fløjen Stig Bugge – og dermed for hele holdet.

Stig Bugge brækkede håndrodsknoglen i højre hånd under træningen og er ukampdygtig i ca. fire uger. Det betyder, at han ikke blot misser pokalkampen i aften, men også de første kampe i slutspillet og de to Champions League-opgør mod FC Barcelona.

– Det er først og fremmest synd for Stig selv. Han har i forvejen været ude to gange i denne sæson med fodskader, og derfor har vi endnu ikke set ham på hans topniveau på højre fløj. Dernæst er det endnu et navn til holdets skadesliste, men det får os ikke til at miste modet og glæder os til pokalkampen i aften i Hjallerup, hvor der forhåbentlig er mange tilskuere i hallen i Hjallerup, siger cheftræner Nikolaj Jacobsen.

Pokalkampen spilles kl. 20.00 i Hjallerup Idrætscenter og dømmes af Michael Rasmussen og Thomas Kalisz Nielsen.
 

Thomas_REHH

Spændende testkampe i vente før sæsonstart

Frem mod sæsonstarten med Super Cup den 23. august pudser Aalborg Håndbold formen af, blandt andet med to testkampe mod Final4-deltagerne Füchse Berlin, samt pre-season kamp i Sparekassen Danmark Arena...
Mads Svane m troje

Aalborg Håndbold laver 3-årig aftale med Mads Svane

Den stærke playmaker skifter sommeren 2027 til Aalborg Håndbold fra ligarivalerne Bjerringbro-Silkeborg.
FinaleSAH Juri1

Bambuni Super Cup mod SAH åbner den nye sæson

Igen i år lægger Arena Randers gulv til Bambuni Super Cup, hvortil billetsalget er startet.

Håndbold i verdensklasse