pokal header web (3)

Stolpe ud i Silkeborg

Aftenens topopgør ude mod Bjerringbro-Silkeborg blev en medrivende affære, hvor hjemmeholdet til slut kunne glæde sig over de to point efter en sejr på 29-28.

To sorte perioder i starten af begge halvlege gjorde det svært for os. Begge gange starter vi ud med at tabe en kort periode med fem scoringer, som vi kæmper med at komme tilbage fra.

Vi måtte ovenikøbet fighte med et skadesplaget mandskab. Buster Juul sad ude med en knæskade, som han skal opereres for i morgen, mens Tobias Ellebæk sad over med en småskade. Oveni det måtte Sebastian Barthold gå fra banen med en skade i baglåret kort inde i første halvleg.

Det blev derfor unge Frederik Bech, som var kaldt op fra ungdomsholdet, der varetog jobbet på venstre fløj, hvilket han gjorde med en flot figur.

De resterende spillere kæmpede med alt, de havde – og på trods af vi hurtigt var bagud med fem mål, så fik vi kæmpet os tilbage til kun at være nede med to mål ved pausen.

Et mål til os efter pausen efterfulgt af fem hurtige BSV scoringer gjorde det igen til en op-af-bakke-forestilling for vores vedkommende.

Nede med 6 og med ryggen mod muren gav vi dog ikke op. Vi fik fightet os tilbage bl.a. takket være flere store redninger fra Kristian Sæverås, som var med til at holde os inde i kampen.

I slutfasen fik vi flere gange muligheder for at få kontakt med hjemmeholdet, men de berømte marginaler var ikke på vores side denne aften. Et par uskarpe afslutninger og held på flere områder, der tilsmilede BSV-mandskabet, resulterede til slut i hjemmesejr på et enkelt mål ved slutstilling på 29-28.

Vi viste høj moral og fightervilje, men i sidste ende blev det alligevel en frustrerende aften, hvor vi må tage tomhændet hjem til Aalborg.

Nu gælder det i stedet EHF Cup kampen på søndag, hvor der venter en ny vigtig test. Vi har en tomålsføring fra det første opgør at forsvare, når vi drager til Schweiz for returkampen mod Pfadi Winterthur.

MATCHFACTS:

Målscorere for Bjerringbro-Silkeborg:
Nikolaj Øris 7, Nikolaj Markussen 5, Sebastian Skube 4, Johan Hansen 4, Mads Øris 3, Michael Knudsen 2, Stefan Hundstrup 2, Rasmus Thiemer 1, Jacob Lassen 1.

Målscorere for Aalborg Håndbold:
Andreas Holst 7, Ómar Ingi Magnússon 6, Mark Strandgaard 4, Janus Smarason 4, Magnus Saugstrup 2, Frederik Bech 1, René Antonsen 1, Henrik Møllgaard 1, Jesper Meinby 1, Kristian Sæverås 1. 

Udvisninger:
Bjerringbro-SIlkeborg: 3 x 2 min.
Aalborg Håndbold: 8 x 2 min.

Dagens dommere var Mads Dahl Hermann og Jesper Madsen.  

Dagens tilskuertal i JYSK Arena var 1.914..
 

SAH6

Felix Möller forventer svær udekamp mod SAH

Se med når den svenske stregspiller ser frem mod torsdagens slutspilskamp i Aarhus. https://youtu.be/PjCm4rraLso Se hele optakten med Felix Möller i afspilleren herover. Torsdagens opgør spilles kl. 20.30 i Djurslands...
AAH x Pro Handball USA

Aalborg Håndbold blandt fire inviterede hold til Pro Handball USA's første turnering

De danske mestre deltager i sommeren 2026 ved den første håndboldturnering i USA, hvor også Füchse Berlin og HBC Nantes er med. Således er Aalborg Håndbold som det eneste danske...
HHD_5343

Klubmanden Martin Larsen indstiller karrieren og bliver ny team manager i Aalborg Håndbold

Den 32-årige bagspiller indstiller til sommer karrieren på banen, men fortsætter i Aalborg Håndbold i en nyoprettet funktion som team manager. Med mere end 360 kampe og 826 mål på...

Håndbold i verdensklasse