pokal header web august 2025

Stor udfordring for skadesplaget trup i vente søndag i Hamborg

Når vi og HSV Hamburg løber på banen søndag ved 14-tiden i Sporthalle Hamburg kender begge hold vilkårene. Kampen er den absolut sidste i hele pulje D. I aftes vandt Naturhouse La Rioja 38-34 på hjemmebane over Drott Halmstad, og lørdag spiller Gorenje Velenje hjemme mod SG Flensburg Handewitt.

Hvis Flensburg Handewitt vinder i Gorenje, skal HSV Hamburg vinde over os for at sikre førstepladsen i puljen. Vinder Flensburg, skal vi have mindst et point i Hamborg for at bliver nummer tre. Taber både vi og Gorenje weekendens kampe, slutter vi tre hold på otte point, og her viser det indbyrdes målregnskab mellem disse tre hold, at vi på det afgørende parameter er et mål dårligere end Gorenje Velenje, der dermed får tredjepladsen, og vi bliver så nummer fire.

– Vi er stolte over at være blandt de 16 bedste hold i Champions League, og Aalborg Håndbolds navn er i bowlen, når Det Europæiske Håndbold Forbund tirsdag ved middagstid trækker lod til 1/8-finalerne. Bliver vi nummer tre er vores potentielle modstandere Paris Handball, Rhein-Neckar Löwen og KIF Kolding København. Bliver vi nummer fire, skal vi enten møde FC Barcelona, THW Kiel eller Veszprem. Større kan det ikke blive, og vi har under alle omstændigheder hjemmekamp i det første opgør, siger direktør Jan Larsen.

Den officielle termin for første kamp i 1/8-finalen er 19.-23. marts.

Jan Larsen og trænerstaben kan fra sidelinien betragte en ret skadesplaget trup op til kampen i Hamborg på søndag. Johan Jakobsson er definitivt ude med den lyskenskade, der brød op efter 20 minutter i onsdags mod SønderjyskE, og det betyder, at han er ukampdygtig i to-tre uger.

Desuden er det fortsat tvivlsomt, om Mads Mensah og Marcus Mørk kan spille mod HSV Hamburg, der samtidig med, at holdet indtager andenpladsen i Bundesligaen har haft en turbulent uge med offentliggørelsen af store økonomiske problemer. Klubben har dog fortsat et spillerbudget, der seks-syv gange større end vores.

HSV Hamburg vandt første kamp i Gigantium 13. oktober med 28-26 efter en meget flot indsats af vort hold, men på hjemmebane er tyskerne storfavoritter på søndag, selv om topscorer Hans Lindberg er skadet. Anført af stjernespillere som Duvnjak og Canellas råder træner Martin Scwalb over et stærkt mandskab, som p.t. går fra sejr til sejr i alle turneringer.

 

Spain vs Norway

Anderson med fire mål i norsk triumf

Patrick Helland Anderson scorede fire gange for Norge ved første kamp i EM-mellemrunden. Også sejre til Tyskland og Juri Knorr, samt Danmark med Simon Hald og Mads Hoxer.
Thomas_ny_jersey_2526

Arnoldsen-comeback i testsejr

Thomas Arnoldsen fik næsten fuld spilletid og scorede 14 mål i sit skadescomeback, da Aalborg Håndbold vandt torsdagens testkamp mod Elitesport Vendsyssel med cifrene 31-29
Romania vs Denmark

Ni mand fortsat med ved EM’s mellemrunde

Mellemrunden ved EM-slutrunden begynder i dag torsdag, og forude venter flere kampe hvor vores spillere kommer til at krydse klinger for deres respektive landshold.

Håndbold i verdensklasse