Storsejr i sidste testkamp

Fredag aften bød på testkamp mod HEI Håndbold, og trods en halvsløj start endte det alligevel med en overbevisende sejr på 40-22 efter pauseføring på 17-13.

Aftenens kamp blev spillet i en, under de gældende restriktioner, udsolgt Jutlander Bank Arena, men de fremmødte skulle kigge langt efter storspillet i begyndelsen.

Vi manglede generelt et gear eller to i begge ender af banen, og det udnyttede gæsterne fra HEI Håndbold, der til dagligt huserer i 1. division.

Kampen var således tæt et godt stykke ind i første halvleg, inden vi fik skabt et hul mod slutningen af de første 30 minutter – og vi kunne derfor gå til pause foran med fire.

I anden halvleg kom vi tordende fra start, og hurtigt opbyggede vi forspringet til 25-14.

Vi fortsatte de gode takter, og trods enkelte koncentrationssvigt undervejs, leverede vi en anden halvleg på et højt niveau – og der blev disket op med flere lækre detaljer for tilskuerne på lægterne.

Et andet højdepunkt i dagens kamp var Andreas Holst, der igen var at finde på banen, og han lynede to gange i aftenens opgør.

Vi kan nu sætte det sidste punktum for testkampene, og næste opgave er på torsdag ude mod AJAX København i Santander Cuppens 1/8-finale.

Dagens kamp var også den første i vores nye spillertrøje – find den på vores webshop.
 
Aalborg Håndbold målscorere:
Buster Juul 8, Magnus Saugstrup 7, Mark Strandgaard 4, Jonas Samuelsson 4, Benjamin Jakobsen 3, Sebastian Henneberg 3, Nikolaj Læsø 3, René Antonsen 3, Andreas Holst 2, Mads Christiansen 1, Lukas Sandell 1, Felix Claar 1.

Aalborg Håndbold redninger:
Simon Gade – 8 redninger
Mikael Aggefors – 12 redninger
 
HEI Håndbold målscorere:
Rasmus Just 8, Rasmus Barslund 5, Mikkel Mundus 2, Daniel Møller 2, Jonatan Stjerneholm 2, Jacob Imer 1, Marcus Rahbek 1, Tobias Birk 1.
 

DM guld 2026

Aalborg Håndbold ønsker god sommer!

Kontoret vil være ferielukket i uge 28-29.
Klynge

Programmet for grundspillet i Bambuni Herreligaen 2026/27

Aalborg Håndbold åbner sæsonen på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold, inden to hjemmekampe venter.
A golden trophy featuring a soccer ball encased in a hexagonal lattice design is displayed in a stadium filled with spectators.

Lodtrækning til Champions League-puljerne 2026/27

Spændende kampe mod PSG, HC Zagreb og RK Celje venter i den indledende pulje i Machineseeker EHF Champions League i den kommende sæson.

Håndbold i verdensklasse