pokal header web (3)

Storspillende Mikkel Hansen grundlagde vigtig sejr

Med 8 scoringer og 5 assists var Mikkel Hansen kampens store oplevelse, da Aalborg Håndbold sejrede med 36-29 i topopgøret mod Bjerringbro-Silkeborg.

Trods manglen af adskillige spillere, som følge af skader og sygdom, fik Aalborg Håndbold en god start på lørdagens vigtige topkamp på udebane.

Mikkel Hansen tog fra kampens start dirigentstokken i offensiven, og med stort overblik og selvsikkerhed blev holdkammeraterne gang på gang sat godt op til afslutninger

De indledende minutter lykkedes man således med at åbne BSH-forsvaret nærmest efter behag, og tre tidlige scoringer fra Aron Pálmarsson gav en nordjysk føring på 7-5 efter de første 10 minutter.

Ganske som i de seneste ligakampe kom man defensivt ud med et dynamisk og aggressivt udtryk, hvilket gav lettere arbejdsbetingelser for Simon Gade i målet. Målvogteren kvitterede til gengæld med flere fine redninger, hvilket igen gav hurtige konstraløb og scoringer.

Den aalborgensiske føring var en overgang oppe på fem mål, men hjemmeholdet fik bedre fat som halvlegen skred frem, blandt andet via to flotte scoringer fra distancen fra Peter Balling.

Overtaget kom dog tilbage på Aalborg-hænder, ikke mindst via endnu en række flotte kontrastød, hvor hurtigheden og effektiviteten i afslutningerne satte hjemmeholdet til vægs.

Derfor var det på ingen måde ufortjent, at Stefan Madsens mandskab kunne gå til pausen med en føring på 19-15.

Anden halvleg blev indledt med en omgang kortspil fra kampens dommere, hvilket resulterede i en udvisning til Mads Hoxer, samt et rødt kort til hjemmeholdets Alexander Lynggaard og derefter også en udvisning til BSHs Peter Balling.

Den fordel blev udnyttet til at sende Aalborg Håndbold foran med fem scoringer, og det sortblusede hjemmehold havde i denne fase af kampen svære arbejdsvilkår mod den velkørende aalborgensiske maskine, der på dagen begik meget få tekniske fejl.

Aron Pálmarsson genoptog målscoringen fra første halvleg, men med et lille kvarter tilbage af opgøret, havde værternes Mads Kjeldgaard og Peter Balling ligeledes fået gang i scoringen og kæmpet deres hold tilbage i opgøret, så føringen var indsnævret til blot fire mål.

Igen skruede de hvidklædte gæster dog op for tempoet, og hjulpet på vej af en særdeles velspillende Simon Gade i målet satte Aalborgenserne trumf på i slutfasen, understreget af Mikkel Hansens underhåndsmissil, der endte utageligt i det ene målhjørne.

Sejrscifrene hed 36-29 og det var ikke et mål for stort, på en dag hvor man for alvor fik vist niveauet og sikrede overvintring på førstepladsen i HTH Herreligaen.

Sidste udfordring i 2022 bliver onsdagens spændende pokalkvartfinale på udebane mod GOG.

Matchfacts HTH Herreligaen/Machineseeker EHF Champions League

Bjerringbro-Silkeborg Håndbold – Aalborg Håndbold 29-36 (15-19)

Stillinger undervejs

10’ 5-7, 20’ 11-13, 30’ 15-19, 40’ 19-25, 50’ 25-31, 60’ 29-36

Målscorere Aalborg Håndbold

Mikkel Hansen 8 (5), Aron Pálmarsson 7, Sebastian Barthold 6, René Antonsen 3, Lukas Sandell 3, Benjamin Jacobsen 3, Kristian Bjørnsen 2, Felix Claar 2, Mads Hoxer 2

Redningsprocenter Aalborg Håndbold

Simon Gade – 13/38 – 34,21 %

Nichlas Ludvigsen – 0/3 – 0%

Målscorere Bjerringbro-Silkeborg Håndbold

Peter Balling 7, Mads Kjeldgaard 7, Alexander Lynggaard 4, Aksel Horgen 3, Thomas Solstad 3, Ludvig Hallbäck 2, René Toft Hansen 2, August Fridén 1

Redningsprocenter Bjerringbro-Silkeborg Håndbold

Johan Sjöstrand – 6/24 – 25%

Mikkel Møller Løvkvist – 4/22 – 18,8%

 2-minutters udvisninger

Bjerringbro-Silkeborg Håndbold: 2

Aalborg Håndbold: 2

Røde kort

Bjerringbro-Silkeborg Håndbold: 1 – Alexander Lynggaard

Aalborg Håndbold: 0

2.517 tilskuere i JYSK Arena, Silkeborg

HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Bjerringbro Silkeborg Håndbold Foto: Henrik Hansen

Norsk og dansk landsholdstrup udtaget

Fem Aalborg-spillere er i dag udtaget til deres respektive landshold Efter sin skulderoperation er Mads Hoxer tilbage på det danske landshold, der sammen med Marinus Munk og Simon Hald møder...
Skjern3

Remis i første slutspilskamp

Trods en stærk defensiv indsats og en pauseføring på fire mål måtte Aalborg Håndbold lørdag nøjes med det ene point, da man på udebane i Skjern spillede 22-22. Lørdag eftermiddag...
simon-dahl-bsh

Simon Dahl giver tre nøgler til sejr over Skjern

Se med når cheftræner Simon Dahl ser frem mod det kommende slutspil og lørdagens kamp i Skjern. https://youtu.be/aRhLC3EqfSg Lørdagens kamp spilles kl. 16.00 i Skjern Bank Arena og kan følges...

Håndbold i verdensklasse