Stortalent Simon Hald på ny tre-årig kontrakt i Aalborg

Det 18-årige stortalent Simon Hald, der fik debut i ligaen allerede som 16-årig, har haft en travl og spændende uge. Først tre landskampe med U 19 landsholdet i Tyskland, så ny-udklækket student og nu en ny tre-årig kontrakt med Aalborg Håndbold.

Simon Hald har allerede spillet mange U-landskampe, de fleste endda som anfører for landsholdet, har vundet ungdoms-OL og  med til at hjemføre det danske mesterskab for få uger siden.   

– Med sine 2,03 og godt 110 kilo er Simon fremtidens mand i midterforsvaret, og vi er glade for, at han har valgt at fortsætte sin karriere hos os, siger direktør Jan Larsen. Vi skal spille flere end 50 betydningsfulde kampe i den kommende sæson, så jeg er ikke i tvivl om,  at vi får brug for hans mange kræfter. Han viser de rigtige takter til træning og har en fysik, der gør ham unik i sin aldersgruppe.

– Det er dejligt at have fremtiden på plads. Jeg trives i klubben med dygtige trænere og holdkammerater, som jeg kan lære meget af, siger Simon Hald, der 7.- 24. august skal med det danske U 19-landshold til VM i Ungarn.

Jeppe Green fortsætter på højre fløj

Aalborg Håndbold har også forlænget kontrakten med den 20-årige højre fløj, Jeppe Green, for yderligere en sæson.

Jeppe Green kom til klubben sidste sæson og besætter næste sæson pladsen på højre fløj sammen med Stig Bugge.
 

Aalborg - Celje

Se højdepunkter fra sejren over RK Celje

Gik du glip af gårsdagens sejr? Så se de bedste højdepunkter fra kampen lige her.
Aalborg - Celje

Sikker sejr over Celje

Aalborg Håndbold førte fra start til slut, da man onsdag aften besejrede RK Celje Pivovarna Lasko med 34-30 i EHF Champions League.
Aalborg - Zagreb

Praktisk info til aftenens Champions League-kamp i Sparekassen Danmark Arena

Find alle informationer om aftenens opgør i Sparekassen Danmark Arena.

Håndbold i verdensklasse