MicrosoftTeams-image (3)

Syv mand i aktion til landskampe

I denne uge har hele syv mand været i aktion for henholdsvis Danmark, Norge og Sverige, læs status på dem alle.

På det danske landshold var hele fire mand udtaget til kampene i Golden League Gjensidige Cup, der alle blev afviklet i Sotra Arena i Bergen.

Niklas Landin, Simon Hald, Henrik Møllgaard og Mikkel Hansen var således alle i landsholdstrøjen, da det torsdag aften gjaldt første opgør mod værterne fra Norge, hvor klubkammeraterne Kristian Bjørnsen og Sebastian Barthold begge var med.

Efter pausestillingen 16-13 til Danmark blev tre-måls føringen fastholdt gennem anden halvleg, hvorfor kampen endte med en dansk sejr på 27-24. Landin tog hele første halvleg i målet, inden han blev afløst af kollegaen Emil Nielsen i anden halvleg. På måltavlen blev det til to scoringer fra Simon Hald og en enkelt fuldtræffer fra Mikkel Hansen, mens Henrik Møllgaard ikke blev noteret for scoringer.

Hos Norge nettede Kristian Bjørnsen tre gange, mens Sebastian Barthold ikke kom på måltavlen.

Lørdag gjaldt det anden kamp ved Golden League, der for Norges vedkommende kastede endnu et nederlag af sig, da Holland var for stor en mundfuld og sejrede 37-33 i en kamp hvor hverken Barthold eller Bjørnsen var på banen.

For Danmarks vedkommende hed modstanderen Spanien, og modsat første opgør måtte Niklas Landin tage plads på bænken i første halvleg, inden han overtog for Emil Nielsen i målet i anden halvleg af kampen som Danmark vandt 34-29. Mikkel Hansen leverede fire mål i kampen, mens hverken Simon Hald eller Henrik Møllgaard kom på måltavlen.

Søndag eftermiddag gjaldt det sidste kamp ved Golden League, og for tredje kamp i træk kunne Danmark gå fra banen med en sejr, i det Holland blev besejret med komfortable 40-23. Hverken Mikkel Hansen eller Henrik Møllgaard kom på banen i opgøret, hvor Simon Hald primært havde defensive opgaver, mens Niklas Landin stod de første 30 minutter af opgøret.

For Norges vedkommende bød søndagens kamp på et opgør mod Spanien, og efter 13-13 ved pausen trak nordmændene fra i de sidste minutter og sejrede 31-29, blandt andet via en enkelt scoring fra Kristian Bjørnsen, mens Sebastian Barthold blev holdt uden mål.

Også Jack Thurin har været på landsholdsopgave i de seneste dage, da han med det svenske ligalandshold i STIGA Sports Arena i Eskilstuna spillede mod henholdsvis Polen fredag og Ukraine lørdag. I begge kampe blev det til scoringer fra Thurin der leverede tre mål i den svenske sejr på 30-24 over Polen, mens det lørdag blev til dobbelt så mange målt og den delt topscorertitel i sejren på 34-26 over Ukraine.

Alle syv mand vender tilbage til Aalborg i de kommende dage, hvor næste udfordring i Aalborg Håndbold-trøjen er lørdagens ligabrag mod BSH.

HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Fredericia HK Foto: Henrik Hansen

Praktiske informationer til dagens topkamp mod Mors-Thy

Læs alle praktiske informationer til aftenens kamp i Herreligaen. Billetter Der er endnu enkelte ledige billetter til opgøret i aften, find dem via linket herunder.  Find billetter her Har du...
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Ribe-Esbjerg Foto: Henrik Hansen

Larsen: Vi er klar til at vinde Slaget om Nordjylland

Martin Larsen ser frem til lørdag aftens spændende topopgør mod Mors-Thy Håndbold, der kommer til Sparekassen Danmark Arena som et af Herreligaens tre bedste hold. Tidligere på ugen blev det...
vlcsnap-2023-11-30-11h15m16s866

Aalborg Håndbold | Peter Larsen Kaffe

Se med når Henrik Møllgaard og Patrick Wiesmach besøger Peter Larsen Kaffes mikroristeri og udvælger en ny Aalborg Håndbold-kaffe, der lanceres til lørdagens kamp mod Mors-Thy Håndbold. Den nye kaffe...

Håndbold i verdensklasse