Syv mand på landsholdsopgaver

Flere spillere skal i aktion for deres respektive landshold i denne uge, få hele overblikket her.

På det danske landshold er Mads Hoxer, Marinus Munk og Simon Hald alle udtaget til kampene mod henholdsvis Norge og Sverige ved EHF Euro Cup.

Danmark møder Norge i DNB Arena i Stavanger onsdag den 7. maj, inden det søndag den 11. maj gælder opgøret mod Sverige i Royal Arena i København.

I sidstnævnte kamp skal danskerne stå overfor holdkammeraterne Felix Möller og Fabian Norsten, der med det svenske landshold forinden møder Frankrig i Scandinavium i Göteborg onsdag den 7. maj – ligeledes ved EHF Euro Cup.

Selvsamme turnering deltager Norge også i og på det norske landshold var både Sebastian Barthold og Sander Sagosen udtaget til Norges kampe mod Danmark og Frankrig, men sidstnævnte har efterfølgende meldt afbud til både samling og landskampe. Kampen mod Frankrig spilles søndag 11. maj kl. 18.00 i Rouen i Frankrig.

Endelig skal Aleks Vlah i aktion for Slovenien, hvor han efter planen deltager i onsdagens EM-kvalifikationskamp i Vilnius i Litauen mod værtsnationen. Til gengæld deltager Vlah ikke i den efterfølgende kamp mod Estland.

Begge Danmarks kampe vises direkte på TV2 henholdsvis onsdag 7. maj kl. 18.30 og søndag 11. maj kl. 16.00.

Landshold

Arnoldsen med landsholdet

Mandag formiddag har den danske landstræner udtaget første trup efter OL-guldet. Thomas Arnoldsen er med, når det danske landshold samles mandag 4. november for at spille to kampe ved EHF...

Læs mere
Nyhed

Målmaskinen Buster

Med seks mål i lørdagens liga-kamp napper Buster Juul klubbens scoringsrekord med 1.402 mål – legenden Håvard Tvedten er vippet af pinden 31-årige Buster Juul er den nye indehaver af...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse