Syv mand på landsholdsopgaver

Flere spillere skal i aktion for deres respektive landshold i denne uge, få hele overblikket her.

På det danske landshold er Mads Hoxer, Marinus Munk og Simon Hald alle udtaget til kampene mod henholdsvis Norge og Sverige ved EHF Euro Cup.

Danmark møder Norge i DNB Arena i Stavanger onsdag den 7. maj, inden det søndag den 11. maj gælder opgøret mod Sverige i Royal Arena i København.

I sidstnævnte kamp skal danskerne stå overfor holdkammeraterne Felix Möller og Fabian Norsten, der med det svenske landshold forinden møder Frankrig i Scandinavium i Göteborg onsdag den 7. maj – ligeledes ved EHF Euro Cup.

Selvsamme turnering deltager Norge også i og på det norske landshold var både Sebastian Barthold og Sander Sagosen udtaget til Norges kampe mod Danmark og Frankrig, men sidstnævnte har efterfølgende meldt afbud til både samling og landskampe. Kampen mod Frankrig spilles søndag 11. maj kl. 18.00 i Rouen i Frankrig.

Endelig skal Aleks Vlah i aktion for Slovenien, hvor han efter planen deltager i onsdagens EM-kvalifikationskamp i Vilnius i Litauen mod værtsnationen. Til gengæld deltager Vlah ikke i den efterfølgende kamp mod Estland.

Begge Danmarks kampe vises direkte på TV2 henholdsvis onsdag 7. maj kl. 18.30 og søndag 11. maj kl. 16.00.

Landshold

Seks mand klar til OL-semifinaler

Der var spænding for alle pengene ved onsdagens OL-kvartfinaler, da seks spillere fra Aalborg Håndbold kvalificerede sig til legenes semifinaler. Samtlige ni spillere fra Aalborg Håndbold, der deltager ved De...

Læs mere
Landshold

OL-status efter gruppespillet

Alle vores OL-deltagere er videre til kvartfinalerne og er dermed fortsat i spil til medaljer. Læs status på alle vores spillere før kvartfinalerne. I alt fem spillere deltager for Danmark...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse