Syvende hjemmesejr i træk

Aftenens kamp endte med to dejlige point efter en sejr på 27-23 over Århus Håndbold. Andreas Holst førte an, og han bombede undervejs 11 scoringer i kassen.

23 dage var der gået siden sidste hjemmekamp, og fra første fløjt var drengene klar til at give de mange fremmødte fuld valuta for pengene. De lagde ud som lyn og torden, og efter seks minutter var vi i front 5-1.

Erik Veje tog herefter timeout for gæsterne, og det satte en stopper for vores forrygende start. Århus sled sig tilbage i kampen, og indhentede langsomt vores føring.

Efter 21 minutter havde de spist hele forspringet ved stillingen 9-9. Seks gyldne minutter resulterede efterfølgende i fem mål på stribe, der hjalp os godt på vej mod pauseføring på 16-11.

Da pausen var ovre fortsatte vi vores gode spil og kæmpede os til 20-13, og det lignende en stensikker sejr – men sådan skulle det ikke være.

Gæsterne havde ikke tænkt sig at give op, og med flere tekniske fejl og store afbrændere fra vores side fik de barberet vores forspring ned til kun to mål.

Så trådte vores to helt store spillere fra dagens kamp i karakter. Andreas Holst hamrede et par kanonkugler i målet, mens Kristian Sæverås diskede op med et par flotte af hans i alt 16 redninger. Og med ét var vi tilbage i kontrol.

Derefter løftede en stående Jutlander Bank Arena os helt i mål til slutresultatet 27-23. Det var en kamp, hvor vi i størstedelen var i kontrol, men gæsterne formåede alligevel af to omgange at få spændingen tilbage i opgøret.

Tobias Ellebæk var igen på tribunen sammen med Buster Juul og Knud Ronau, og det betød masser af spilletid til dagens topscorer Andreas Holst. Undervejs i dagens kamp måtte Henrik Møllgaard også udgå med en skade.

Med dagens sejr er vi nu oppe på 7 sejre af 7 mulige i denne sæson på hjemmebane – 6 af disse har været i den hjemlige liga, hvor vi nu alene indtager førstepladsen. Bjerringbro-Silkeborg har dog en kamp i baghånden.

Næste opgave er af international karakter, når vi på lørdag inviterer til europæisk brag med besøg fra de forsvarende EHF Cup mestre Füchse Berlin. Køb din billet til kampen her.

MATCHFACTS:

Målscorere for Aalborg Håndbold:
Andreas Holst 11, Ómar Ingi Magnússon 4, Sebastian Barthold 4, René Antonsen 3, Magnus Saugstrup 2, Janus Smarason 2, Mark Strandgaard 1.

Målscorere for Århus Håndbold:
Anders Martinussen 7, Nikolaj Læsø 7, Besard Hakaj 3, Torben Petersen 2, Fredrik Schilling 2, Sebastian Henneberg 1, Mads Lønborg 1.

Udvisninger:
Aalborg Håndbold: 2 x 2 min.
Århus Håndbold: 1 x 2 min.

Dagens dommere var Mads Hansen & Martin Gjeding.

Dagens tilskuertal i Jutlander Bank Arena var 3.685.
 

Fans sporting 2

"Årets Aalborg Håndbold-fan 2026" skal nu kåres!

Sammen med Carlsberg skal vi nu have kåret den bedste fan. Indstil en med-fan med det samme!
GOG_Fabbe

Vigtig slutspilssejr over GOG efter stort drama

En forrygende og nervepirrende håndboldkamp blev afgjort i de sidste sekunder, da Aalborg Håndbold lørdag eftermiddag sejrede 34-36 på Fyn. Juri Knorr topscorer med 10 mål.
HHD_4277

Bjørnsen: "Det bliver en hård og tæt kamp"

Lørdag venter GOG på udebane i slutspillets tredje kamp. Se og hør Kristian Bjørnsens forventninger til opgøret.

Håndbold i verdensklasse