Taberdømt mod Celje

På baggrund af vores aflyste kamp mod RK Celje Pivovarna Lasko grundet corona-smittetilfælde, er vi jævnfør EHFs reglement blevet taberdømt med resultatet 0-10.

Afgørelsen betyder, at vi med sikkerhed slutter som nummer 4 i EHF Champions Leagues gruppe B uanset udfaldet af torsdagens sidste gruppekampe.

Det betyder dermed, at vi skal møde nummer 5 fra den anden gruppe i 1/8-finalen. Det kan enten blive ungarske MOL-Pick Szeged eller portugisiske FC Porto.

Modstanderen bliver fundet torsdag aften og er afhængig af udfaldet i opgøret mellem Porto og Elverum. Bliver det til portugisisk sejr, skal vi møde FC Porto, mens uafgjort eller norsk sejr betyder en 1/8-finale mod MOL-Pick Szeged.

OPDATERET:

Torsdag aften blev gruppespillet færdigspillet, og det endte med sejr til FC Porto i opgøret mod Elverum. Det betyder derfor, at vi skal møde FC Porto i 1/8-finalen. 

Det bliver dermed en gentagelse af sidste års planlagte 1/8-finale i EHF Champions League, der desværre endte med at blive aflyst grundet Covid-19. 

1/8-finalerne spilles 31. marts/1. april og 7. april/8. april. Grundet vores fjerdeplads i gruppespillet vil vi have hjemmebane i returkampen.
 

Nyhed

Kom gratis til Faglig Håndbold 2. oktober

Bravida og Aalborg Håndbold inviterer de ældste klasser (7.-10. klasse) i folke- og efterskolerne i Nordjylland til ‘Faglig Håndbold’ onsdag d. 2. oktober i forbindelse med, at Aalborg Håndbold møder...

Læs mere
Nyhed

Fem mand ukampdygtige

Mandag var hele spillertruppen samlet igen for første gang i den nye sæson, men fem mand må fortsat vente lidt længere inden træningen kan genoptages. For Buster Juuls vedkommende er...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse