Thomas Arnoldsen kampklar for Aalborg Håndbold

Efter at have været ukampdygtig siden sommerferien er Thomas Arnoldsen nu tilbage på banen og er inkluderet i truppen til torsdagens Champions League-opgør mod Paris Saint-Germain, mod hvem han kan få sin officielle debut.

Da Thomas Arnoldsen i sommers ankom til Aalborg Håndbold, stod det klart, at det unge stortalent efter en hård sæson, trængte til en pause fra spillet for at kunne blive fysisk og mentalt rustet til at fortsætte karrieren. 

Denne pause og proces er nu godt overstået. Arnoldsen har gennem et stykke tid kunne træne sammen med holdkammeraterne og er nu klar til at tage næste skridt med deltagelsen i kampe.

– Vi konstaterede i sommers, at Thomas havde brug for en pause og fik sat ind med vores lægefaglige beredskab, der siden da har understøttet Thomas på hans vej tilbage til håndbolden. Der skal lyde stor ros til dem for indsatsen, ligesom Thomas selv har arbejdet ihærdigt for endelig at kunne få debut i Aalborg Håndbold-trøjen, siger direktør Jan Larsen fra Aalborg Håndbold.

– Det har været en lang vej tilbage, men vi har aldrig været tvivl om, at Thomas ville komme til at spille igen, og alle i og omkring klubben glæder sig derfor til for første gang at se ham i aktion torsdag aften. Når det er sagt, så vil vi i den kommende tid dosere hans spilletid, for langsomt, men sikkert, at få ham godt i gang med kampene igen, lyder det videre fra Jan Larsen.

Torsdagens kamp i Machineseeker EHF Champions League spilles kl. 18.45 i Sparekassen Danmark Arena i Aalborg. Samtlige billetter til kampen mod Paris Saint-Germain er udsolgt.

HHD_2979

Aalborg Håndbold genvandt Bambuni Super Cup

Efter en unødigt spændende afslutning sikrede de danske mestre sig sæsonens første trofæ, da SAH blev besejret 31-28. Mads Hoxer blev topscorer med syv fuldtræffere.
Kopi-af-ny-bg-ny-grafik-branding-1.png

Arnoldsen glæder sig til Super Cup-dyst mod SAH

Se med når Thomas Arnoldsen kigger frem mod søndagens Bambuni Super Cup-opgør mod SAH i Arena Randers.
Preseasonkamp Aalborg Håndbold-Paris Saint-Germain foto: Henrik Hansen

Sejr over Paris i sidste test

En fejlfyldt start blev afløst af et godt comeback og stærk afslutning, da Champions League-rivalerne fra PSG fredag aften blev besejret 36-34. Sander Sagosen og Thomas Arnoldsen topscorere med hver...

Håndbold i verdensklasse