Thomas Arnoldsen ukampdygtig den kommende tid

Grundet fysisk og mental overbelastning vil nytilkomne Thomas Arnoldsen den kommende tid ikke komme i kamp for Aalborg Håndbold.

Det 21-årige playmaker-talent skiftede denne sommer fra Skanderborg AGF Håndbold til Aalborg Håndbold efter en lang og opslidende sæson 2022/23.

– Thomas har gennem den seneste sæson haft et meget hårdt program for så ung en spiller. I den seneste sæson alene deltog han i både ligakampe og Europa Cup-opgør, ligesom han fik debut for A-landsholdet og var fast mand på U/21-landsholdet, senest ved sommerens VM i Tyskland og Grækenland. Da han kom til Aalborg for en god måneds tid siden, var det klart for os, at Thomas både fysisk og mentalt virkede slidt, hvorfor vi valgte at dosere tingene for ham i opstarten, siger Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen.

– Gennem de seneste par uger har vi sammen vurderet, at situationen ikke er blevet bedre, og rent præventivt har vi derfor i fællesskab med Thomas valgt, at han skal holde pause fra træning og kamp i den kommende tid.

– Samtidig har vi aktiveret vores sundhedsfaglige beredskab, der både dækker det fysiske og psykiske område, så vi på bedste mulige vis kan tage hånd om Thomas, ganske som vi ville gøre det ved alle andre medarbejdere.

– Selvom vi må undvære Thomas i en periode kommer vi ikke til at forcere hans tilbagevenden, da det vigtigste for os er, at han først kommer tilbage på banen når han er klar til det, lyder det videre fra Jan Larsen.

Aalborg Håndbold indleder sæsonen søndag aften på udebane mod Team-Tvis Holstebro i 1/8-finalen i Santander Cup.

Landshold

Syv mand på landsholdsopgaver

Flere spillere skal i aktion for deres respektive landshold i denne uge, få hele overblikket her. På det danske landshold er Mads Hoxer, Marinus Munk og Simon Hald alle udtaget...

Læs mere
Herreligaen

Sejr i hektisk lokalopgør

Aalborg Håndbold trak søndag aften det længste strå, da man i Slaget om Nordjylland besejrede Mors-Thy Håndbold med 28-32 på udebane. Sander Sagosen topscorer med seks mål. Efter onsdagens nederlag...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse