pokal header web (3)

Tilmelding til Develop Camp åben

Vil du trænes af nogle af landets bedste trænere? Og drømmer du om at blive en bedre håndboldspiller? Så kan du nu tilmelde dig Aalborg Håndbolds Develop Camp, hvor vi giver 24 heldige drenge fra årgang 2004 og 2005 mulighed for træning af høj kvalitet. Men skynd dig – da der kun er 24 pladser, er der tilmelding efter først-til-mølle-princip.
 
Bliv trænet af ligatrænerne – og mød ligaspillerne

Ansvarlig træner ved Develop Camp er ligaholdets assistenttræner Stefan Madsen, der desuden er landstræner for U18-landsholdet. Han bliver ved træningerne blandt andet assisteret af ligaholdets cheftræner Aron Kristjansson, U18-holdets cheftræner Jacob Trangeled Knudsen samt ligaspillere, der vil være med til at give input til de deltagende drenge. 
Hovedoverskriften på Develop Camp er teknisk og individuel udvikling, og deltagerne kommer primært til at stifte bekendtskab med følgende emner: 
 

  • Koordination
  • Afleveringsteknik
  • Finter
  • Skudvarianter

Som målmand vil du blive trænet i følgende temaer:
 

  • Placeringsevne
  • Bevægelighed
  • Inspiration til ”sidelinjetræning”
  • Angrebsstarter

Det er afgørende, at deltagerne har: 
 

  • Lysten til at dygtiggøre sig
  • Glæde ved håndbold og kammeratskab
  • Forventning om at udvikle sig
  • Håb og ønske om masser af fart, inspiration og aktivitet

Niveauet i træningerne betyder, at det forventes, at deltagerne er sikre med bolden, er træningsparate og kan indgå i en træningsgruppe. 
  
Praktiske informationer
 
Prisen for at deltage er 1.495 kr., og udover de ni træninger indeholder tilmelding til Develop Camp T-shirt, shorts, drikkedunk samt 5 x 2 billetter til Aalborg Håndbolds hjemmekampe. 

Træningerne vil foregå mandage mellem 17.00-19-30 og vil være af halvanden times varighed. De to første træninger er mandag 5. september kl. 17.00 og 26. september kl. 17.00 i Gigantium. Øvrige træningsdage vil blive meddelt pr. mail hurtigst muligt.
 
Tilmelding og betaling
 
Tilmelding foregår ved at sende en mail til sk@aalborghaandbold.dk med følgende oplysninger:
 
Navn
 
Årgang
 
Klub
 
Venstre/højrehåndet
 
Markspiller/målmand
 
Trøje- og buksestørrelse
 
Kontaktoplysninger forældre:
 
– Mobilnummer
 
– Mailadresse
 
Betaling skal ske ved tilmelding på Reg.: 9217 Konto: 2071 9615 27. Ved overførsel angives Navn, Develop Camp.
 
 
 
 

Arena Champions League Nantes

Praktisk information til aftenens Champions League-brag

Læs praktiske informationer til kampen mod Füchse Berlin i Sparekassen Danmark Arena. Billetter Aftenens opgør er totalt udsolgt. Skulle der blive frigivet billetter fra samarbejdspartnere eller sæsonkortholdere, vil de blive...
IMG_7058

Værd at vide om aftenens modstander

Bliv klogere på tyske Füchse Berlin, der er aftenens modstander i EHF Champions League kvartfinalen. Det skabte enorm glæde og nærmest eufori i Füchse-lejren, at holdet i den første CL-kvartfinale...
11202024_ Aalborg_Kolstad Håndbold_6

Barthold: Fansenes rolle kan blive altafgørende

Aalborg Håndbold skal onsdag aften jagte en storsejr mod Füchse Berlin i Machineseeker EHF Champions League. Se optakt til kampen her. https://youtu.be/RkIn4D4SOLY?si=XgebzlyPIuelsinj Onsdagens brag er totalt udsolgt, men har man...

Håndbold i verdensklasse