TM Tønder kommer på besøg

I morgen, onsdag, gæster TM Tønder Håndbold Jutlander Bank Arena i vores fjerdesidste grundspilskamp i 888ligaen. Kampen starter kl. 18.30.

Fire kampe for vores vedkommende er alt, hvad der er igen, inden grundspillet byttes ud med slutspillet. Turneringen er derfor i sandhed gået ind i sin afgørende fase, hvor hvert et point kan få afgørende betydning.

Vi er i skrivende stund et point efter TTH Holstebro på fjerdepladsen, som er den sidste placering, der giver point med videre i slutspillet. Med et indbyrdes møde mere mod TTH inden grundspillet er omme, kan vi dermed fortsat selv afgøre, om vi skal have point med videre.

Det starter i morgen, hvor vi skal hente sejren og de to point, når Tønder kommer på besøg. Sønderjyderne tabte senest hjemme mod GOG, men inden det hentede de selvtillid efter en femmåls-sejr på udebane mod lokalrivalerne, SønderjyskE.

Gæsterne kæmper en hård kamp for at undgå direkte nedrykning, hvor de i øjeblikket har tre point op til den rigtige side af stregen. Der er dermed altså uhyre vigtige point på spil for begge mandskaber i morgen.

I de tre indbyrdes opgør tidligere har vi haft en godt tag på morgendagens modstander, og vi har således vundet alle tre indbyrdes møder. Det er planen at bygge videre på dette i morgen og tage to point foran vores trofaste hjemmepublikum.

Du kan være med til at støtte drengene i jagten på – køb din billet til kampen her.

Kampen starter kl. 18.30 og dømmes af Mads Hansen og Martin Gjeding.

 

Supercup i Håndbold i Arena RandersAalborg Håndbold-SAH Foto: Henrik Hansen

Aalborg Håndbold møder HØJ Elite i pokalturneringens 1/8-finale

De forsvarende pokalmestre indleder forsvaret af titlen på udebane mod HØJ Elite fra 1. division.
Preseasonkamp Aalborg Håndbold-Paris Saint-Germain foto: Henrik Hansen

Sønderjyske er første modstander i den nye sæson

Felix Möller forventer en tæt fight, når Bambuni Herreligaen onsdag aften skydes i gang på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold.
HHD_2979

Aalborg Håndbold genvandt Bambuni Super Cup

Efter en unødigt spændende afslutning sikrede de danske mestre sig sæsonens første trofæ, da SAH blev besejret 31-28. Mads Hoxer blev topscorer med syv fuldtræffere.

Håndbold i verdensklasse