pokal header web (3)

To topkampe på hjemmebane i de kommende dage

Søndag aften er der topbrag i Herreligaen mod Fredericia, inden det onsdag gælder slaget om Skandinavien, når de norske mestre fra Kolstad gæster Sparekassen Danmark Arena.

Efter gårsdagens opgør i Paris har Aalborg Håndbold nu afrundet en stime af fire udekampe i træk, og alle glæder sig nu til at være tilbage i de velkendte rammer i Sparekassen Danmark Arena til de kommende to hjemmekampe.

Første opgør bliver søndag aften kl. 20.00 i Herreligaen, hvor Fredericia kommer på besøg til en gentagelse af seneste sæsons semifinaler.

Dengang blev det til nordjysk sejr over tre kampe, men sydøstjyderne snuppede efterfølgende bronzemedaljerne ved at besejre Skjern Håndbold, og i denne sæson har man formået at fortsætte de gode takter.

Det betyder at Fredericia inden søndagens kamp er på en delt tredjeplads i Herreligaen med 13 point for ni kampe, og alt tyder derfor på en ny og medrivende kamp med fuldt tryk på tribunerne fra begge holds fans.

Vær med på tribunerne og støt Aalborg Håndbold til den 10. ligasejr på stribe.

Slaget om Skandinavien

Blot tre dage efter opgøret mod Fredericia gælder det sjette spillerunde i Machineseeker EHF Champions League, hvor norske Kolstad gæster Sparekassen Danmark Arena.

Anført af den tidligere Aalborg Håndbold-legende Sander Sagosen, vandt nordmændene i seneste sæson deres første norske mesterskab, og kvalificerede sig dermed til denne sæsons udgave af Champions League.

Her har nordmændene foreløbig spillet fire særdeles målrige opgør, hvor det er blevet til markante sejre over HC Eurofarm Pelister og Pick Szeged, mens man ligeledes har tabt til HC Zagreb og Industria Kielce.

Hvilken klub der skal regere i Skandinavien skal derfor afgøres over sæsonens to indbyrdes opgør, hvor det første som nævnt spilles onsdag kl. 18.45 i Sparekasse Danmark Arena.

Skal du være med til at støtte Aalborg Håndbold til sejren, så køb dine billetter til kampen via linket herunder

Arena Champions League Nantes

Praktisk information til aftenens Champions League-brag

Læs praktiske informationer til kampen mod Füchse Berlin i Sparekassen Danmark Arena. Billetter Aftenens opgør er totalt udsolgt. Skulle der blive frigivet billetter fra samarbejdspartnere eller sæsonkortholdere, vil de blive...
IMG_7058

Værd at vide om aftenens modstander

Bliv klogere på tyske Füchse Berlin, der er aftenens modstander i EHF Champions League kvartfinalen. Det skabte enorm glæde og nærmest eufori i Füchse-lejren, at holdet i den første CL-kvartfinale...
11202024_ Aalborg_Kolstad Håndbold_6

Barthold: Fansenes rolle kan blive altafgørende

Aalborg Håndbold skal onsdag aften jagte en storsejr mod Füchse Berlin i Machineseeker EHF Champions League. Se optakt til kampen her. https://youtu.be/RkIn4D4SOLY?si=XgebzlyPIuelsinj Onsdagens brag er totalt udsolgt, men har man...

Håndbold i verdensklasse