Topbrag i vente

Der er et topbrag i vente lørdag eftermiddag i Sparekassen Danmark Arena, når HTH Herreligaens nr. 1 og 2 krydser klinger. Vi møder sidste sæsons semifinalemodstander GOG, som fortsat er ubesejret i ligaen.

Efter et uheldigt nederlag mod Ribe-Esbjerg i sidste weekend skal vi tilbage på sporet for at holde os inde i kampen om at vinde grundspillet. Efter lørdagens nederlag er vi fortsat på 18 point for 11 kampe. 

Der er dog siden hed blevet tanket godt på selvtilliden efter den historiske sejr over de tyske mestre THW Kiel i onsdagens EHF Champions League kamp. Nu gælder det to vigtige point i den hjemlige liga.

GOG er kommet flyvende fra start og står derfor noteret for 22 point ud af 22 mulige. Det skal der laves om på lørdag, når de kommer på besøg i en endnu engang udsolgt Sparekassen Danmark Arena. 

Vi har historisk set et godt tav på det sydfynske hold. I de seneste seks interne opgør er det blevet til fem sejre og en enkelt uafgjort mod GOG.

Vi er fortsat uden Aron Pálmarsson efter et slag i hovedet mod Ribe-Esbjerg, Jesper Nielsen med lyskeproblemer samt Martin Larsen grundet en forstrækning i læggen. 

Det vil blive testet op til kampen, om René Antonsen er klar til kamp.

Kampstart er 16.10, og har du ikke nået at sikre dig billet til kampen, kan den følges direkte på TV2.

Rigtig god kamp!

Nyhed

Forberedelserne til EM er i gang

Alle syv landsholdsspillere er samlet med deres respektive landshold I næste uge starter EM i Tyskland, og inden da venter flere testkampe for vores syv landsholdsspillere. DanmarkFire Aalborg-spillere er udtaget...

Læs mere
Nyhed

Fastlagte testkampe i januar

Mens slutrunden afvikles spiller vi tre træningskampe Januar betyder ligapause, og dermed slutrunde for flere af vores spillere. Resten af holdet møder ind igen efter juleferien onsdag 10. januar, hvor...

Læs mere
Nyhed

God jul og godt nytår

Juleferien betyder at kontoret er lukket frem til 2. januar. Aalborg Håndbold ønsker alle en rigtig god jul og et godt nytår. Grundet juleferien vil kontoret være lukket frem til tirsdag...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse