pokal header web (3)

Topkamp lørdag mod KIF Kolding

Lørdag kl. 16.00 tørner Aalborg Håndbold sammen med et andet af HTH Herreligaens tophold på udebane. Læs optakt til opgøret med Felix Claar.

Tirsdag aften sejrede Aalborg Håndbold komfortabelt på udebane over Nordsjælland Håndbold, og allerede lørdag eftermiddag venter en ny udfordring, når man igen er på udebane, denne gang mod KIF Kolding.

– I kampen i tirsdags synes jeg vi startede rigtig godt, det er noget vi tidligere har haft lidt udfordringen med, men vi lykkedes med det denne gang. Derefter gik det lidt op og ned i perioder, men set over 60 minutter synes jeg vi var stabile.

– Vi tog begge pointe og det var det vigtigste, og så vi håber at kunne overføre den gode følelse til lørdagens kamp, lyder det fra Aalborg Håndbolds Felix Claar, der lørdag skal op mod et velspillende mandskab fra KIF Kolding.

Sønderjyderne har fået en flot start på sæsonen, hvor man efter 13 runder har samlet 18 point og indtager en øjeblikkelig fjerdeplads i tabellen.

Skal vi hente endnu en sejr, skal vi være gode til at løbe og spille hurtigt, det er helt sikkert en af nøglerne til at tage de to point.

– De har helt sikkert leveret flot indtil videre, og jeg vurderer, at vi skal op på et højere niveau end i tirsdags hvis vi skal tage endnu en sejr, for der venter os uden tvivl en hård kamp.

– Ser man på deres hold har de fået nogle gode nye spiller ind, for eksempel Sander Øverjordet der som playmaker er dygtig til at sætte de andre op og skabe chancer, men de øvrige der er kommet til gør det også rigtig godt, fortsætter Felix Claar, der forventer at se endnu en fyldt arena på udebane.

– Der kommer helt sikkert godt med tryk på i en fyldt arena, det er vi efterhånden vant til, og selvom hjemmepublikummet støtter deres hold, så er en fyldt arena nogle gange også godt for os, for at ramme den rigtige intensitet i spillet.

Sammen med holdkammeraterne er Felix Claar halvvejs i HTH Herreligaen endnu ubesejrede, og den statistik skal gerne fortsat være intakt når lørdagens kamp er spillet.

– Skal vi hente endnu en sejr, skal vi være gode til at løbe og spille hurtigt, det er helt sikkert en af nøglerne til at tage de to point. Derudover skal vi naturligvis komme med rette indstilling og tilgang, ligesom vi skal sørge for, at vores bølgedale i kampen bliver så kortvarige som muligt. Lykkedes det, så tror jeg også vi nok skal tage sejren, afrunder Aalborg Håndbolds playmaker.

Lørdagens kamp spilles kl. 16.00 i Sydbank Arena i Kolding og kan følges direkte på TV2 Play.

Machineseeker EHF Champions League  i Sparekassen Danmark  Arena Aalborg
Aalborg Håndbold-SC Magdeburg Foto: Henrik Hansen

Patrick Wiesmach ukampdygtig i flere uger

Fløjspilleren kom til skade i fredags og må nu væbne sig med tålmodighed. Konkret er der tale om en fibersprængning i det ene baglår, hvilket forventeligt holder Wiesmach ude af...
Santander Cup 2025 Finale Herrer i Jyske Bank Boxen Aalborg Håndbold Bjerringbro-Silkborg Foto: Henrik Hansen

Aalborg Håndbold vinder Santander Final4!

Bag store indsatser fra blandet andet Thomas Arnoldsen og Niklas Landin blev triumfen kørt sikkert i hus med cifrene 34-29. Søndag var det blevet finaletid ved Santander Final4 i Jyske...

Optakt til eftermiddagens finale

Se og hør cheftræner Simon Dahls forventninger til eftermiddagens Santander Final4-finale mod BSH. https://youtu.be/xDyt1oCKC_A Se hele indslaget herover. Eftermiddagens kamp spilles kl. 16.00 og kan ses direkte på TV2 med...

Håndbold i verdensklasse