Topopgør i 888ligaen

I morgen går turen til Skjern, hvor et møde med 888ligaens førsteplads venter. Der er kampstart kl. 18.30.

En gentagelse af sidste års finale er på programmet, når vi i morgen aften løber på banen i Skjern. Igen i år er begge mandskaber da også med helt fremme. Vi indtager i øjeblikket en delt fjerdeplads, mens morgendagens modstander ligger allerøverst i tabellen. Det er derfor to yderst vigtige point, der er på spil i morgen.

Hjemmeholdet har været rigtig godt kørende på det sidste, og de er oppe på 10 sejre på stribe. Det vil vi dog gøre alt for at sætte en stopper for i morgen, og vi går naturligvis efter sejren og de to point.

Vi tager til Skjern ovenpå en rigtig fin præstation i weekenden, der dog endte med et nederlag på tre mål ude mod Paris Saint-Germain. Weekendens kamp var den første af fire udekampe i træk, og den efterfølges nu af morgendagens kamp og derefter en tur til GOG samt Nordsjælland.

Den kommende uge byder derfor på tre vigtige udekampe i 888ligaen, og vi vil arbejde benhårdt for at starte godt ud med en sejr i den første. Men nogen nem opgave bliver det langt fra, og der er også revanche på spil for begge hold.

Det seneste møde i Skjern endte i en stor triumf for vores vedkommende, da vi med en 25-32 sejr tilbage i maj måned kunne fejre klubbens tredje DM-titel. For tre måneder siden mødtes vi i Super Cuppen, hvor det denne gang var Skjern, der kunne sikre sig trofæet. Revanche og to point i en tæt topstrid er dermed, hvad der kæmpes om i morgen.

Kampen starter kl. 18.30 og dømmes af Daniel Krause-Kjær og Nicklas Mark Pedersen.

 

HHD_7038

Landin viste vejen i ny hjemmesejr

Med hele 20 redninger var Niklas Landin dagens oplevelse, da Nordsjælland Håndbold blev nedkæmpet 34-29 søndag eftermiddag. Patrick Helland Anderson topscorer med syv mål.
On fire 2

Læs praktisk information til dagens ligakamp mod Nordsjælland Håndbold

Find alle informationer om opgøret her.
Aalborg-Paris

Cheftræneren vil fortsætte de gode takter søndag

Når Aalborg Håndbold søndag kl. 14.00 møder Nordsjælland Håndbold på hjemmebane vil cheftræner Simon Dahl se mere af de gode ting, der førte til sejr i Champions League torsdag aften.

Håndbold i verdensklasse