pokal header web (3)

Travl uge for Aalborg Håndbolds landsholdsspillere

En fik landsholdsdebut, en anden blev kampens spiller, mens en tredje to gange blev topscorer for sit land. Læs opsamlingen på den forgangnes uges landskampe for vores spillere.

Danmark – Marinus Munk og Henrik Møllgaard

Marinus Munk fik sin officielle landsholdsdebut i onsdagens kamp på udebane mod Frankrig, hvor det også blev til det første mål i landsholdstrøjen i et-måls nederlaget på 33-32 til franskmændene i Lyon

Lørdag fulgte Munk det op med endnu et indhop og tre scoringer, da Danmark igen måtte se sig slået af Frankrig – denne gang med 38-40 i Kolding.

Kampen vil dog også blive husket for den flotte afsked og hyldest af Henrik Møllgaard – det kan du læse mere om her.

Norge og Sverige – Fabian Norsten, Felix Möller, Sander Sagosen og Sebastian Barthold

Som medværter for næste års EM-slutrunde var de to skandinaviske hold ikke en del af EM-kvalifikationskampene. I stedet dystede holdene to gang mod hinanden i den forgangne uge for at teste formen.

Første opgør blev spillet i Avicii Arena i Stockholm, hvor svenskerne viste sig klart overlegne på dagen og sejrede med hele 38-29. Især viste Fabian Norsten sig frem med mange flotte redninger og blev kåret som kampens bedste spiller, men også Felix Möller bød sig godt til med tre scoringer.

Hos Norge blev Sebastian Barthold delt topscorer med seks fuldtræffere, mens Sander Sagosen blev noteret for fire mål.

Returkampen i Norge søndag blev en noget tættere affære, dog igen med svenskerne som sejrherre efter slutcifrene 30-31.

Igen var Norsten i mål fra start, mens Möller blev delt topscorer med fem kasser fra stregen. Samme antal mål blev leveret af Sander Sagosen for Norge, mens Barthold måtte gå fra banen uden scoringer.

Slovenien – Aleks Vlah

Aleks Vlah og Slovenien sejrede i begge deres opgør mod Nordmakedonien, hvilket betyder at slovenerne er kvalificeret til EM-slutrunden, til trods for at der endnu mangler to runder af kvalifikationsspillet.

Vlah viste for alvor storform, da han i begge opgør blev topscorer. Onsdag stod han bag 10 af Sloveniens 32 mål på udebane, mens det søndag ”kun” blev til ni mål i hjembyen Koper i sejren på  38-27.

Portugal – Miguel Martins

Miguel Martins var udtaget til begge Portugals kampe mod Polen, men måtte allerede inden første opgør forlade landsholdslejren som følge af den skulderskade han pådrog sig i Aalborg Håndbolds kamp i Nantes.

Aalborg Håndbold møder Industria Kielce i EHF Champions League

Deltag i årets fanundersøgelse

Besvar spørgeskemaet og vær med i lodtrækningen om en signeret spillertrøje I Aalborg Håndbold stræber vi hele tiden efter at blive bedre. Ikke bare på banen, men også uden for...
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Grindsted Foto: Henrik Hansen

Vi vandt grundspillet for tredje år i træk: Værd at vide om grundspillet

I lørdags cementerede vi førstepladsen i grundspillet. Læs fun facts om grundspillet her. Aalborg Håndbold vandt grundspillet for tredje sæson i træk, og pointhøsten i de tre sæsoner har været...
Håndbold i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-TSV Hannover Burgdrof Foto: Henrik Hansen

To svenskere med landshold

Möller og Norsten skal spille testkampe mod Frankrig og Danmark Dermed er begge svenskere indkaldt til landsholdets samling, der finder sted fra 5.-11. maj. Samlingen er forberedelser mod det forestående...

Håndbold i verdensklasse