Tre afgørende kampe på ni dage venter forude

Pokalkamp ude mod Ribe-Esbjerg fredag 27. april kl. 19.00
Kamp i slutspillet ude mod Bjerringbro-Silkeborg onsdag 2. maj kl. 19.00
Kamp i slutspillet hjemme mod Viborg HK søndag 6. maj kl. 17.20

– Det er tre meget vigtige kampe for os på ni dage. Først skal vi videre i pokalturneringen for at forfølge en af de sportslige målsætninger for næste sæson, nemlig igen at deltage i Final4, og dernæst vil vi kæmpe med alt, hvad vi har,  for at sikre os point nok til at  komme i semifinalen og gerne derfra videre til finalen, siger direktør Jan Larsen.

– Vi forudser en vanskelig pokalkamp i Ribe. De har været suveræne i 1. division, og ikke mindst på hjemmebane vil holdet med flere tidligere liga-spillere gøre alt for at besejre os, så vi skal være klar fra første fløjt, siger Jan Larsen.

Karantæne-ramte Jonas Larholm er klar til at spille pokalkampen i Ribe, men til gengæld uden for med karantæne, når det onsdag 2. maj går løs i Kjellerup mod Bjerringbro-Silkeborg.

– Det er en knald eller fald kamp for begge hold, og jeg håber, at vort hold får lige så stor opbakning på lægterne som tilfældet var i Viborg. Det betyder meget for holdet, og det er sæsonens måske vigtigste kamp, der kan afgøre, om vi skal i semifinalen eller ikke, siger Jan Larsen, der opfordrer fans til at tilmelde sig support-klubbens tur på www.aahs.dk eller selv køre til Kjellerup. Kører du/I selv, er det muligt på forhånd at reservere billetter på info@aalborghaandbold.dk.

Efter kampen i Kjellerup mod BSV følger endnu en afgørende kamp, nemlig hjemme i Gigantium søndag 6. maj kl. 17.20 mod Viborg HK. Du kan bestille billet til denne kamp her på hjemmesiden, ligesom du kan tilmelde dig spisningen i Carlsberg Caféen før kampen på www.aalborghaandbold.dk/quicklinks/events, så får du oplæg til kampen og deltager i lodtrækningen om fine præmier.

HHD_6838

Champions League-trøjerne er nu på auktion

Vil du sikre dig en af de unikke Champions League- og Final4-trøjer fra den nu overståede sæson? Så afgiv dit bud allerede nu.
HHD_6469

Nederlag i sæsonens sidste kamp

De tyske mestre fra SC Magdeburg var for stor en mundfuld, da kampen om bronzemedaljerne ved TruckScout24 EHF FINAL4 endte med et nederlag på 26-32.
HHD_6955

Højdepunkter fra kampen mod SC Magdeburg

Se højdepunkter fra søndagens opgør i LANXESS Arena i Køln.

Håndbold i verdensklasse