pokal header web (1)

Tre fans udvalgt til finalen i ”Årets Aalborg Håndbold Fan 2022”

Blandt knap 100 nominerede fans har juryen nu udvalgt de tre finalister. Stem på din favorit med det samme.

I den forgangne uge har Aalborg Håndbold og Hotel Viking i Sæby søgt nomineringer fra fans, til hvem der skal med i finalefeltet om at blive ”Årets Aalborg Håndbold Fan 2022”.

Efter gennemlæsning af de mange indkomne forslag har juryen, bestående af Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen, anfører René Antonsen, samt salgs- og marketingchef John Olesen fra Hotel Viking i Sæby, udvalgt nedenstående tre finalister.

Læs beskrivelserne herunder, og vælg derefter hvem du gerne vil stemme på.

Afstemningen afsluttes fredag 11. november kl. 14.00.

Den endelige vinder afsløres i pausen af lørdagens kamp mod Ribe-Esbjerg HH i Sparekassen Danmark Arena.

Afstemningen er nu afsluttet! 

Fan nummer 1 – Dorthe Rasmussen

Dorthe er blevet indstillet til prisen som årets fan af sin søster Charlotte, der har indsendt følgende nominering:

Min søster er stor Aalborg Håndbold fan. Hun er min faste makker til alle Aalborg Håndbolds kampe, om det er i Danmark eller udlandet.

Hun er altid klar og lægger gerne bil til, uanset om turen går til Elverum i Norge eller Szeged i Ungarn. Hun tog endda turen til Szeged selvom hun lige havde været syg, og turen var lang (1.775 kilometer hver vej).

Da jeg selv var fraværende til en hjemmekamp i foråret, som ikke blev vist på TV, var hun villig til at FaceTime med mig undervejs, så jeg også kunne se kampen.

Hun er altid klar på at heppe og støtte drengene. Derfor skal hun være årets Aalborg Håndbold fan.

Fan nummer 2 – Pia Hansen

Pia er blevet nomineret til årets fan af sin svigerdatter Rikke med følgende begrundelse:

Min svigermor Pia har altid været enormt håndbold interesseret, men har de senere år fundet en endnu større glæde og interesse ved at følge Aalborg Håndbold. 

Til dagligt bor hun i Rinkenæs, en lille by 10 minutter fra den dansk-tyske grænse, men dette forhindrer hende ikke i, at hun gladeligt starter sin bil og kører 3 timer nordpå for at se håndbold. Som hun selv siger “Jeg er jo garanteret en kanon oplevelse, hver gang jeg er i Sparekassen Danmark Arena og se håndbold”. 

Uanset, så vil jeg sige tak til Aalborg Håndbold – I har givet min svigermor et lyspunkt i hendes daglige tilværelse, som giver hende så meget glæde og energi.

Hun har det ikke altid nemt, og har givet afkald på mange ting i livet efter hun mistede førligheden i venstre ben.

I Pia har I en ægte Aalborg Håndbold fan, som er villig til at rejse langt for at se jer spille.

Fan nummer 3 – Sofia Løvkvist Larsen

Sofia er blot 8 år gammel og er indstillet af sin mor Majken, der har sendt os denne beskrivelse af Sofias fanforhold:

Sofia, som er min 8-årige datter, skal nomineres som året fan 2022, da hun trofast kommer til alle kampe som sæsonkortindehaver.

Hun står gladeligt og venter på en high five og et smil fra spillerne når de forlader banen ved både pause og efter endt kamp. 

Hun kender navnene på samtlige spillere, og flere af spillerne, herunder hendes store idol Sebastian Barthold, er ofte opmærksomme på hende, og tager en snak med hende om hendes interesse for håndbold i egen klub.

Hun hepper aktivt gennem kampene, og hendes gennemtrængende barnestemme skaber glæde og stemning i store dele af sektion Q på tribunen.

Til årets spillerpræsentation trodsede hun trætheden og stod til den bitre ende med sin nye spillertrøje,  som en af de sidste i den lange kø til autografer og billeder. 

Sofia er en pavestolt superfan af Aalborg Håndbold,  der føler sig set og hørt, hvilket skyldes de skønne imødekommende og professionelle spillere i Aalborg Håndbold.

image00002

Rungende revanche i Ringsted

Med en professionel og klinisk indsats storsejrede Aalborg Håndbold lørdag eftermiddag på udebane mod TMS Ringsted med cifrene 41-29 Efter onsdagens Champions League-sejr over HBC Nantes var det lørdag atter...
Nantes_Fabbe

Aalborg Håndbold jagter revanche mod TMS Ringsted

Lørdag eftermiddag gælder det sæsonens andet opgør i Herreligaen når Aalborg Håndbold gæster TMS Ringsted. Læs optakt til kampen med Fabian Norsten. Senest Aalborg Håndbold var i aktion onsdag aften...
Anton Hellberg

Aalborg Håndbold lejer Anton Hellberg i KIF Kolding

Den svenske målvogter skal i de kommende måneder supplere Fabian Norsten i Aalborg-målet, mens Niklas Landin er ukampdygtig grundet knæoperation og efterfølgende genoptræning. Aalborg Håndbold har reageret hurtigt på nyheden...

Håndbold i verdensklasse