Tre mand klar til VM-finalen

Tre Aalborg Håndbold-spillere kan søndag deltage i VM-finalen med Danmark.

Fredagens semifinale gav, som de fleste sikkert ved, endnu en sikker dansk sejr ved VM-slutrunden.

Efter en jævnbyrdig første halvleg var Danmark klart overlegne i anden halvleg af semifinalen mod Portugal, der endte med en samlet sejr på hele 40-27 efter ny magtdemonstration.

Blandt Aalborg Håndbolds tre landsholdsspillere kom kun Thomas Arnoldsen i aktion, mens Simon Hald sad på bænken hele opgøret og Henrik Møllgaard også denne gang var uden for kamptruppen.

Med sejren er de tre spillere og Danmark klar til aftenens VM-finale, hvor modstanderen er  Kroatien.

Kampen afvikles i Unity Arena i Oslo, der også dannede rammen om fredagens semifinale.

Opgøret bliver samtidig sidste slutrunde-kamp med Danmark for Henrik Møllgaard, der således afslutter en flot og glorværdig landsholdskarriere med muligheden for intet mindre end en fjerde VM-titel på stribe.

Aftenens finale spilles kl. 18.00 og kan naturligvis følges direkte på både DR1 og TV2.

Herreligaen

Ny storsejr sikrer semifinaleplads

Med cifrene 22-33 knuste Aalborg Håndbold dagens modstander fra Bjerringbro-Silkeborg. Niklas Landin med redningsprocent på 45,45%, mens Mads Hoxer og Aleks Vlah hver scorede seks mål. Efter sejre i slutspillets...

Læs mere
Herreligaen

Vlah: Vi skal holde momentum mod BSH

Lørdag eftermiddag venter tredje slutspilskamp, denne gang i Silkeborg mod hjemmeholdet fra Bjerringbro-Silkeborg Håndbold. Onsdag aften sikrede Aalborg Håndbold sig den anden af to mulige sejre i slutspillets pulje 1,...

Læs mere
Santander Cup

Pokalkamp mod Skive tirsdag

Næste runde i pokalturneringen afvikles på tirsdag 16. april, når Aalborg Håndbold gæster 1. divisionsklubben Skive fH. Opgøret er således sjette runde af Santander Cup 2024/25, hvor vinderen avancerer til...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse