Tre mand klar til VM-finalen

Tre Aalborg Håndbold-spillere kan søndag deltage i VM-finalen med Danmark.

Fredagens semifinale gav, som de fleste sikkert ved, endnu en sikker dansk sejr ved VM-slutrunden.

Efter en jævnbyrdig første halvleg var Danmark klart overlegne i anden halvleg af semifinalen mod Portugal, der endte med en samlet sejr på hele 40-27 efter ny magtdemonstration.

Blandt Aalborg Håndbolds tre landsholdsspillere kom kun Thomas Arnoldsen i aktion, mens Simon Hald sad på bænken hele opgøret og Henrik Møllgaard også denne gang var uden for kamptruppen.

Med sejren er de tre spillere og Danmark klar til aftenens VM-finale, hvor modstanderen er  Kroatien.

Kampen afvikles i Unity Arena i Oslo, der også dannede rammen om fredagens semifinale.

Opgøret bliver samtidig sidste slutrunde-kamp med Danmark for Henrik Møllgaard, der således afslutter en flot og glorværdig landsholdskarriere med muligheden for intet mindre end en fjerde VM-titel på stribe.

Aftenens finale spilles kl. 18.00 og kan naturligvis følges direkte på både DR1 og TV2.

Nyhed

Skjern gæster Jutlander Bank Arena

Onsdag aften er der igen ligabold på programmet, når Skjern Håndbold kommer på besøg i Jutlander Bank Arena. Kampstart er kl. 19.30, og opgøret kan følges direkte på vores Facebook-side...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse