Overbevisende sejr i Holstebro

Lørdag eftermiddag skulle vi i Holstebro jagte vores 8. ligasejr ud af lige så mange kampe. Missionen lykkedes, og efter en tæt åbning på kampen trak vi fra til en sikker sejr på 35-27.

Indledningen af dagens opgør blev en anelse rodet, og det var en tæt affære mellem de to mandskaber, som fulgtes tæt ad.

Det var forløbet, indtil knap halvvejs i første halvleg, hvor vi begyndte at trække fra. Vi spillede os således til opgørets første to måls føring ved stillingen 8-6.

Kort efter var det vores mangeårige spiller og assistenttræner Arnór Atlason, der nu er i spidsen for TTH-mandskabet, som forlangte timeout.

Vi formåede dog at fastholde momentum, og med en god slutspurt på første halvleg trak vi yderligere fra til en pauseføring på 18-12.

Det var særligt Mikkel Hansen, Mads Hoxer og Kristian Bjørnsen, der havde gang i målscoringerne, og de blev således noteret for hele 16 af vores 18 scoringer før pausen. De to sidste stod Sebastian Barthold for.

Samtidigt stod vi også godt i forsvaret, mens Niklas Landin særligt i slutningen af første halvleg diskede op med flere redninger.

Efter pausen fortsatte vi med at være i kontrol, og ti minutter inde i anden halvleg havde vi udbygget forspringet til otte scoringer.

Hjemmeholdet slap dog ikke grebet om kampen, og de fortsatte med at kæmpe for at holde liv i opgøret. TTH fik således af flere omgange reduceret forspringet til seks.

Tættere på kom de dog ikke, og i stedet fik vi sat yderligere trumf på mod opgørets afslutning. Med en kontrolleret og professionel holdindsats spillede vi os derfor til en sikker sejr på 34-26.

Vi fik dermed den ønskede sejr til stor jubel fra de medrejsende Aalborg tilhængere, der sikrede god opbakning gennem hele kampen i en velbesøgt Gråkjær Arena i Holstebro.

Med sejren bygger vi dermed videre på den fornemme ligastart, hvor vi fortsat har maksimumpoint efter de første otte ligakampe.  

Næste opgave er på udebane i Machineseeker EHF Champions League, hvor vi på torsdag møder kroatiske Zagreb. 

Vores næste hjemmekamp er søndag 22. oktober, hvor vi får besøg af Fredericia HK. Køb billet til denne og vores øvrige hjemmekampe ved at klikke her.

Matchfacts Herreligaen

TTH Holstebro – Aalborg Håndbold 27-35 (12-18)

Stillinger undervejs

10’ 5-4, 20’ 9-11, 30’ 12-18, 40’ 16-24, 50’ 21-28, 60’ 27-35

Målscorere Aalborg Håndbold

Mikkel Hansen 9, Mads Hoxer 9, Kristian Bjørnsen 7, Sebastian Barthold 4, Aleks Vlah 2, René Antonsen 2, Henrik Møllgaard 1, Simon Hald 1.

Redningsprocenter Aalborg Håndbold

Niklas Landin – 28,57% (10/35)

Fabian Norsten –  0% (0/2)

Målscorere TTH Holstebro

Nicolaj Nørager 6, Nikolaj Markussen 4, Thomas Damgaard 4, Jonas Jepsen 3, Frederik Bjerre 3, Kevin Gulliksen 2, Magnus Bramming 2, Christoffer Cichosz 1, Jonas Gade 1, Miha Zvizej 1.

Redningsprocenter TTH Holstebro

Sander Heieren – 25% (7/28)

Josip Cavar – 18,75% (3/16)

2-minutters udvisninger

TTH Holstebro: 5

Aalborg Håndbold: 2

Tilskuertallet i Gråkjær Arena opdateres…

HHD_4293

Anderson forventer fysisk fight mod Mors-Thy

Se optakt til søndagens lokalopgør med Patrick Helland Anderson.
logo-test-svg

Rekordomsætning og overskud i Aalborg Håndbold

Resultatet for treble-sæsonen 2025/26 viser et overskud på 745.558 kr. før skat hos de regerende danske mestre og Champions League-deltagere, det 15. år i træk med overskud i klubben.
HCZ Magnus 2

Se højdepunkter fra onsdagens sejr over HC Zagreb

Se de bedste øjeblikke fra gårsdagens vigtige Champions League-sejr.

Håndbold i verdensklasse