Turen går til Mors

Lørdag eftermiddag spiller vi mod pokalmestrene fra Mors-Thy Håndbold i HTH Herreligaen. Kampstart er 15.30.

Thyboerne sluttede forrige sæson af på bedste vis ved at besejre os i pokalfinalen ved Santander Final4. Allerede to måneder senere fik vi revanche, da vi slog dem i Super Cup 25. august med cifrene 33-25. 

Nu gælder det så en kamp i den hjemlige liga, hvor Mors-Thy er kommet skidt fra start. De ligger således på en 13. plads inden kampen og står noteret for 7 point. Deres præstation har været meget svingende, og i deres seneste opgør at det blevet til uafgjort i Kolding, en flot sejr hjemme over Skanderborg Aarhus og senest et nederlag i Lemvig med et enkelt mål.

Vi ligger fortsat på en andenplads i ligaen, fire point efter GOG på førstepladsen efter det uafgjorte resultat i sidste weekend. Vi har således 19 point efter de første 12 spillerunder. Hvert et point tæller i jagten på grundspilssejren. 

Der venter som regel et kæmpe tryk fra det altid veloplagte publikum i Bette Balkan, og vi glæder os til at byde dem op til dans. 

Kampen sendes desværre ikke på TV, men du kan følge med live på skrift på Tophåndbold.

Herreligaen

Vlah: Vi skal holde momentum mod BSH

Lørdag eftermiddag venter tredje slutspilskamp, denne gang i Silkeborg mod hjemmeholdet fra Bjerringbro-Silkeborg Håndbold. Onsdag aften sikrede Aalborg Håndbold sig den anden af to mulige sejre i slutspillets pulje 1,...

Læs mere
Santander Cup

Pokalkamp mod Skive tirsdag

Næste runde i pokalturneringen afvikles på tirsdag 16. april, når Aalborg Håndbold gæster 1. divisionsklubben Skive fH. Opgøret er således sjette runde af Santander Cup 2024/25, hvor vinderen avancerer til...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse