U18 vandt premiere kampen i Århus

Aalborg Håndbolds U18 drenge indledte håndboldsæsonen med at vinde i Århus over Århus Håndbold 2 med fire mål. Resultatet blev 28-32 efter 13-18 ved pausen.
Det var fuld ud fortjent at vores drenge kunne drage hjem med to point i bagagen, idet holdet igennem næsten hele kampen var toneangiven. Det var kun i begyndelsen, at hjemmeholdet var foran. Der var stor jævnbyrdighed i de første godt 10 minutter, idet begge hold skiftedes til at føre.



Fra stillingen 7-7 bragte vi os foran med 7-10 og efter knap 20 minutters spil var vi foran med 9-13. Med tre scoringer fik hjemmeholdet imidlertid alt for let lov til at reducere til 12-13.

Inden pausen havde vi igen skabt afstand til hjemmeholdet, idet stillingen da var 13-18.



I begyndelsen af anden halvleg var det igen som om, vi ikke havde fokus nok på kampen. Hjemmeholdet scorede tre gange uden vi fik scoret. På dette tidspunkt var stillingen 16-19. Vi svarede dog godt igen, og vores seks måls føring blev holdt.



Da der var spillet 20 minutter var vi foran med 22-29. Igen blev der slækket en smule på koncentrationen i både forsvar og angrebs spilet, hvorefter Århus drengene scorede syv mål, medens vi kun fandt vej til netmaskerne en enkelt gang. På dette tidspunkt havde vi også to mand udvist. I de sidste minutter fik vi dog igen rettet lidt på vores spil, således at sejren reelt aldrig var i fare.



Om det var den lange køretur på en hverdagsaften, eller det var nerver på starten af sæsonen, skal være usagt. Efter en lang opstartsperiode var det rart for spillere og trænere, at komme igang med turneringskampene.

 

Thomas_REHH

Spændende testkampe i vente før sæsonstart

Frem mod sæsonstarten med Super Cup den 23. august pudser Aalborg Håndbold formen af, blandt andet med to testkampe mod Final4-deltagerne Füchse Berlin, samt pre-season kamp i Sparekassen Danmark Arena...
Mads Svane m troje

Aalborg Håndbold laver 3-årig aftale med Mads Svane

Den stærke playmaker skifter sommeren 2027 til Aalborg Håndbold fra ligarivalerne Bjerringbro-Silkeborg.
FinaleSAH Juri1

Bambuni Super Cup mod SAH åbner den nye sæson

Igen i år lægger Arena Randers gulv til Bambuni Super Cup, hvortil billetsalget er startet.

Håndbold i verdensklasse