Udsolgt til semifinalebrag

 
Vi kan nu melde udsolgt til DM-semifinalen mod GOG i Jutlander Bank Arena på torsdag 27. maj kl. 20.30.
 
Alle billetterne er fordelt mellem vores sæsonkortholdere og samarbejdspartnere, og der vil derfor ikke blive sat billetter til salg.
 
– Vi ser virkelig frem til at mærke vores fantastiske hjemmepublikum i Jutlander Bank Arena igen. Interessen har været helt overvældende, og vi kunne uden problemer have fyldt Arenaen til det allersidste af de 5.000 sæder – det ville vi selvfølgelig utroligt gerne. Jeg glæder mig i stedet meget over, at vi nu har fået mulighed for at tilgodese vores mange trofaste samarbejdspartnere og sæsonkortholdere – og vi er helt klar til et brag af en håndboldfest, siger direktør Jan Larsen.
 
Retningslinjerne betyder, at vi kan udnytte cirka halvdelen af kapaciteten til semifinalebraget. Jutlander Bank Arena vil bl.a. være opdelt i seks zoner med egen ind- og udgang samt servicefaciliteter.
 
Ved indgangene skal der fremvises gyldigt coronapas. Har du billet til kampen, opfordrer vi dig desuden til at holde øje med vores hjemmeside på tirsdag, hvor vi samler al praktisk information forud for opgøret.
 
Der vil i øvrigt kun være adgang for hjemmeholdets fans til alle semifinale- og medaljekampe.
 
Inden vi får besøg af GOG, skal vi dog først en tur til Gudme på mandag. Her spilles den første DM-semifinale, og du kan følge med direkte på TV2 – kampstart er kl. 16.00. 
 

Herreligaen

Vlah: Vi skal holde momentum mod BSH

Lørdag eftermiddag venter tredje slutspilskamp, denne gang i Silkeborg mod hjemmeholdet fra Bjerringbro-Silkeborg Håndbold. Onsdag aften sikrede Aalborg Håndbold sig den anden af to mulige sejre i slutspillets pulje 1,...

Læs mere
Santander Cup

Pokalkamp mod Skive tirsdag

Næste runde i pokalturneringen afvikles på tirsdag 16. april, når Aalborg Håndbold gæster 1. divisionsklubben Skive fH. Opgøret er således sjette runde af Santander Cup 2024/25, hvor vinderen avancerer til...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse