Udsolgt til testkamp mod Skanderborg

Kl. 12.00 åbnede vi billetsalget for vores sæsonkortholdere, og få øjeblikke senere var den sidste af de 500 tilgængelige pladser revet væk til mandagens testkamp mod Skanderborg Håndbold i Jutlander Bank Arena.

Grundet de gældende retningslinjer fra myndighederne er det kun tilladt at samle op til 500 personer inklusiv spillere, trænere, ledere, officials m.fl.

Der var derfor et begrænset antal billetter til rådighed til den første kamp med tilskuere i Jutlander Bank Arena i mere end fem måneder.

– Først og fremmest glæder vi os utroligt meget over, at der nu igen er håndbold på programmet – og ikke mindst, at det bliver med tilskuere på lægterne i Jutlander Bank Arena, siger direktør Jan Larsen.

– Interessen til mandagens testkamp har været helt enorm, og det vidner om, at nordjyderne i den grad har længtes efter håndbold. Samtidigt er vi selvfølgelig ærgerlige over, at vi har måttet skuffe rigtig mange af vores trofaste sæsonkortholdere og samarbejdspartnere – men vi håber på at kunne åbne op for endnu flere, når turneringen starter i september, slutter Jan Larsen.

Foruden opgøret mod Skanderborg på mandag spiller vi yderligere to testkampe i Jutlander Bank Arena mod henholdsvis Skjern Håndbold tirsdag 18. august og Elverum Håndball fredag 21. august. Nærmere information om billetter til disse kampe vil blive annonceret på et senere tidspunkt.
 

Landshold

Tre mand klar til VM-finalen

Tre Aalborg Håndbold-spillere kan søndag deltage i VM-finalen med Danmark. Fredagens semifinale gav, som de fleste sikkert ved, endnu en sikker dansk sejr ved VM-slutrunden.Efter en jævnbyrdig første halvleg var...

Læs mere
Landshold

Status før VM-kvartfinalerne

Fem Aalborg Håndbold-spillere er elimineret fra slutrunden, mens de tre danske landsholdsspillere er klar til kvartfinalerne. Således blev mellemrunden endestation for både Norge, Sverige og Slovenien med henholdsvis Kristian Bjørnsen...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse