Udsolgt til ugens kampe!

Begge ugens kampe mod hhv. THW Kiel og GOG er nu udsolgte. Vi går derfor en fantastisk uge i møde i en tætpakket Sparekassen Danmark Arena.

Der venter to topbrag på hjemmebane i to forskellige turneringer i denne uge. Først gælder det altså returkampen i EHF Champions League mod de tyske mestre fra Kiel, efter vi sidste uge måtte se os slået i udebanekampen, blandt andet grundet en meget velspillende Niklas Landin på mål.

Du kan stadig nå at sikre dig dit eksklusive Kiel-tørklæde her.

Har du ikke billet til kampen, sendes den live på TV3 Sport 18.45.

Lørdag venter der et opgør i HTH Herreligaen mod ligaens nr. 1, GOG, som stadig er ubesejret denne sæson. Det skal vi lave om på med kæmpe opbakning fra jer, og vi skal bruge en sejr og de to point i kampen om at vinde grundspillet. 

Denne kamp fløjtes i gang 16.10 og sendes live på TV2.

Har du billet til kampen, kan du stadig nå at tilkøbe en to-retters menu i DRINX-caféen, som denne lørdag er følgende:

  • Bønnesalat vendt med fromage fraiche, hvidløg & syltede rødløg
  • Kalvefilet med rødvinssauce & ristede kartofler
  • Chokoladekage med hasselnøddecreme.

Tilkøb spisning her.

Husk at der fortsat gælder reglen om fremvisning af Coronapas.

Vi glæder os til at se jer i Sparekassen Danmark Arena!

Landshold

Syv mand på landsholdsopgaver

Flere spillere skal i aktion for deres respektive landshold i denne uge, få hele overblikket her. På det danske landshold er Mads Hoxer, Marinus Munk og Simon Hald alle udtaget...

Læs mere
Herreligaen

Sejr i hektisk lokalopgør

Aalborg Håndbold trak søndag aften det længste strå, da man i Slaget om Nordjylland besejrede Mors-Thy Håndbold med 28-32 på udebane. Sander Sagosen topscorer med seks mål. Efter onsdagens nederlag...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse